Ny teknologi kan understøtte fremtidens forsvarsopgaver, og nu er 28 lovende projekter på tværs af forskningsinstitutioner og industri blevet tildelt mere end 30 millioner af Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Et af dem styres fra AAU ENERGY i Esbjerg og går efter at beskytte kritisk infrastruktur under vandet. Sammenlagt er mere end 30 millioner kroner på vej til en stribe danske projekter, der skal udvikle fremtidens forsvarsteknologiske løsninger.
Et af projekter, der modtager to millioner kroner, har AAU ENERGY’s folk på Aalborg Universitets campus i Esbjerg i projektlederrollen og handler om at planlægge og udvikle overvågning under vandet.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
AAU Esbjerg står i spidsen for et bredt samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Hydraulisk Institut og Force Technology. Målet er en robust og pålidelig strategi for undervandsovervågning for at kunne beskytte kritisk infrastruktur i danske territorier.
– Vi er gået sammen i et ret stort konsortium bestående af universiteter og GTS-institutter, så vi tilsammen dækker hovedparten af undervandsforskningen i Danmark. Den store drøm er, at vi står stærkere som nation, fordi vi står sammen; politikere, industri og forskningsinstitutioner, fortæller projektleder Simon Pedersen.
– Vi skal i gang med at afdække, hvad man inden for nogle forskellige områder kan gøre, og hvad man bør investere i. Så det vil handle om en række teknologier såsom ubemandede undervandsfartøjer, kabelmonitorering, og lyttestationer med undervandsmikrofoner. For eksempel skal vi ikke nødvendigvis udvikle nye undervandsmikrofoner, men vi skal have undersøgt, hvor de skal placeres, samt hvordan de bedst anvendes i samspil med de øvrige eksisterende teknologier som en samlet løsning, forklarer Simon Pedersen, som til daglig er leder af AAU’s energisektion i Esbjerg.
Skal styrke forsvar og sikkerhed
Det er Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), der har fordelt midlerne til 28 projekter, og fælles for de nye forsvarsteknologiske projekter er, at de i fremtiden kan være med til at styrke forsvar og sikkerhed både i Danmark og i vores alliancer med EU og NATO.
– Vi er stadig et godt stykke vej fra EU-målet om at anvende to procent af forsvarsbudgettet på forskning og innovation, og faktisk investerer Danmark langt mindre end vores nabolande. Men potentialet er stort, hvis vi bygger videre på vores styrkeområder, fortæller NFC’s direktør Lars Bo Larsen.
– Og i en tid med geopolitiske spændinger kan flere midler til forskning i forsvarsteknologier være en af de mest effektive måder at placere Danmark på det sikkerhedspolitiske landkort.
Aftalepartier bag Forskningsreserven for 2024 besluttede i november, at NFC skulle have ansvaret for at udmønte midler til at understøtte kompetence- og kapacitetsopbygning i forskningsmiljøet, og der blev afsat 29,5 millioner kroner til forsknings- og innovationsaktiviteter inden for forsvarsteknologi. Oveni har NFC finansieret fem millioner kroner til såkaldte forprojekter, der peger frem mod kommende forskningsprojekter. Det er ikke alle 28 projekter, der offentliggøres i forbindelse med fordelingen af midlerne, da visse projekter kræver diskretion.
Fakta: Nationalt Forsvarsteknologisk Center er et fælles initiativ med deltagelse af alle landets universiteter og alle GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), og centrets formål er at bidrage til et kritisk teknologisk løft af Forsvaret og dansk forsvarsindustri. Det skal ske gennem partnerskaber, der samtænker teknologisk innovation med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn, og en del af planen er at gøre Danmark til en markant vidensaktør inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. NFC’s generelle opgave er at bygge bro mellem Forsvaret, forskningsverdenen og industrien, og Danmark har i forvejen styrkepositioner inden for områder som kunstig intelligens og droneteknologi, der bliver afgørende for fremtidens forsvar.
