Er du vimmer mand for en butik

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

For en udenforstående er Bunkern på banegården en helt anden verden. Og det er vel egentligt også meningen. Se vores store fotoreportage fra en helt særlig butik.

Dengang i snart tidernes morgen, hvor der var personlig service til, kunne man købe billetter her. Men DSB lukkede det betjente billetsalg for en god håndfuld år siden, og for lige knapt et år siden fik lokalerne så nyt liv, da Kenneth Sørensen rykkede Bunkern herind.

Han har ganske vist allerede været ved at dreje nøglen om igen.

– Det er svært at konkurrere mod rene webshops, der måske er beliggende ude på landet og har masser af plads til ingen penge.

Men efter at have været tæt på at opgive ærgret, oplevede han en trodsreaktion fra de faste kunder i butikken. De kunne godt se, at de var nødt til at handle lokalt, hvis de ville bevare deres bunker.

Og det kan man godt forstå, når man træder ind i den overvældende butik sådan en almindelig onsdag eftermiddag.

12-14 unge mænd er samlet i butikken, som også fungerer som spilcafé. Udelukkende unge mænd i alderen 20-35, der optager knapt halvdelen af de 32 faste pladser, som Kenneth Sørensen har prioriteret at bruge kvadratmeter på.

– Det koster ikke noget at sidde her en hel eftermiddag og spille. Men så håber jeg jo, at de køber deres spillekort, terninger, figurer og colaer her hos mig, siger han.

Netop onsdag er der hver uge forlænget spilaften og dermed åbent indtil måske klokken 22. Tidligere havde Bunkern også Pokémon-aften om mandagen og brætspilsaften en tredje dag. Men det er lidt i perioder.

Flere tusinde varenumre

Når man træder ind gennem glasdøren ude fra den gamle banegårdshal, mødes man først af en række tøjstativer. Faktisk er alene udvalget af t-shirts, hoodies og anden beklædning så stort i sig selv, at det er lige før, selv H&M kunne blive misundelig.

Overdrivelse fremmer forståelsen. Men det er et gennemgående mønster. Der er virkeligt mange varer på hylderne, som alle på den ene eller anden facon relaterer sig til fantasy- og spilverdenen.

Klassikere som Star Wars og Ringenes Herre har været med i mange år. Det samme har det japanske Pokémon-univers.

Lars Hübschmann på 21 går til dagligt på FGU Vest på den grafiske linje og arbejder i Bunkern i fritiden. Foto: Fjodor Pedersen.

– Det var igennem Pokémon, jeg kom ind i den her verden, fortæller Lars Hübscmann, der kommer i butikken flere gange om ugen. Ja, faktisk er han sågar begyndt at arbejde her.

– Jeg begyndte at samle på Pokémon-kort som lille. Endnu før jeg blev klar over, at det faktisk var et spil. Men jeg blev draget ind i universet, også takket være computerspil, tegnefilm osv., siger han.

Siden er interessen drejet i andre retninger og andre spil.

Ved et af bordene sidder de to kammerater Dillon Dempsey og René Pedersen. De spiller Yugioo. Også et spil med kort, hvor der løbende udgives nye serier med nye kort, der har anderledes attributter end de ældre. Sådan holdes forretningen kørende for firmaerne, der udvikler dem.

– Hvis man spiller “Standard”, er det kun kort udgivet de seneste to år, der er gangbare, fortæller Kenneth Sørensen.

Man kan også spille fx “Legend”, “Modern” eller “Vintage”, hvor det så er ældre kort, der skal bruges.

– Så det er en dynamisk størrelse. Og derfor bliver man ved med at blive fastholdt. Nye kortserier ændrer simpelthen metoden eller forudsætningerne i spillet til forskel fra et almindeligt brætspil som Matador, der er statisk, forklarer han på mest pædagogiske vis for Deres udsendte.

Et liv med spil og anime

Kenneth Sørensen blev uddannet kontormand, da han var ung, og har også sidenhen læst blandt andet multimedievidenskab og datalogi, men han fandt ud af, at han skulle være selvstændig.

I 2005 overtog han Junkers Bunker, som nogen måske kan huske fra en sidegade til Kongensgade. Den omdøbte han slet og ret til “Bunkern”, og flyttede den op i Jernbanegade. Da finanskrisen indtraf, måtte han dog dreje nøglen tre år senere, men han forsøgte sig igen med lignende forretninger i først Aabenraa i 2015 og senere Herning, men fandt ud af, at det var for meget at gabe over.

Kenneth Sørensen (billedet) får selv fremstillet t-shirts og spilmåtter med egne motiver. Han kan også 3D-printe bygninger og andre genstande til diverse spilverdener. Foto: Fjodor Pedersen.

Så han kiggede igen mod barndomsbyen Esbjerg, hvor han åbnede en ny version af Bunkern i Storegade, men flyttede den 1. oktober sidste år ind i de godt 300 kvadratmeter store lokaler på banegården. Herfra styres både webshop, spilcafé og butik.

Der findes kun få andre lignende butikker i hele landet

Selv fik Kenneth Sørensen interessen for spil, da han var omkring 12 år gammel. I dag er han 49.

– Og selv om nogle klassikere har været med lige siden, så er det en verden, der konstant forandrer sig, og hvor nye figurer og koncepter i hele tiden dukker op. I England er brætspil og fantasyspil meget, meget udbredt og i Japan er anime vildt stort, men vi prøver at have lidt af hvert og for enhver interesse, siger han.

Han har også tegneseriealbums, manga og brugte sager på lager. Blandt meget andet.

Dillon Dempsey (tv) og René Pedersen mødes ofte i Bunkern for at spille. Foto: Fjodor Pedersen.

Hvad er rollespil, figurspil, anime og brætspil?

Rollespil: Dyk ned i fantasiens verden

Rollespil (RPG) er en genre, der giver spillerne mulighed for at træde ind i en anden verden og påtage sig roller som karakterer i en fantasifuld fortælling. Fra de klassiske bordspil som Dungeons & Dragons til de nyere interaktive, elektroniske spil som The Witcher og Mass Effect, tilbyder rollespil en dyb og immersiv oplevelse. Spillere skaber og udvikler karakterer, interagerer med en verden fyldt med eventyr, og træffer valg, der påvirker historiens gang.

Figurspil: Strategi og samling

Figurspil kombinerer strategi med en visuel repræsentation, hvor spillere bruger fysiske figurer til at repræsentere enheder på et spillebræt. Spil som Warhammer 40,000 og X-Wing Miniatures Game er eksempler på figurspil, der kræver både taktisk tænkning og en passion for samling. Disse spil kan være dybt komplekse, med detaljerede regler og mange strategiske muligheder, og de tiltrækker ofte spillere, der nyder at udtænke strategier og se deres plan komme til live på spillebordet.

Anime: Fantasiens visuelle udtryk

Anime er en form for animation, der stammer fra Japan og ofte indeholder fantastiske, episke historier og karakterer. Med sin unikke kunststil og kreative fortælling, har anime skabt en global fanbase. Serien spænder fra actionfyldte titler som Naruto og Attack on Titan til mere stille og introspektive værker som My Neighbor Totoro. Anime tilbyder et væld af fantastiske verdener, som ofte inspirerer andre former for medier, herunder rollespil og brætspil.

Brætspil: Fra klassikere til moderne hits

Brætspil er en tidløs form for underholdning, der samler folk omkring et spillebord for at konkurrere, samarbejde eller bare have det sjovt. Red Dragon Inn er et fremragende eksempel på et moderne brætspil, der kombinerer strategisk gameplay med humor og karakterdrevne mekanikker. I Red Dragon Inn spiller deltagerne som eventyrere, der efter en hård dag i dungeon skal konkurrere om at være den sidste tilbage på kroen ved at drikke, spille kort og bruge specialevner. Spillet er kendt for sin lette tone og sjove interaktioner, hvilket gør det til en populær valg til spil-aftener med venner.

Der er ikke mange unge kvinder blandt de mange gæster, der ugentligt kommer forbi. I hvert fald ikke i dag. Foto: Fjodor Pedersen.

Læs også:

Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj
Marie Lahn Adamsen med to af værkerne fra den kommende kunstsalon. Det store billede er af Susy Grundahl, mens det mindre værk er skabt af Siri Gindesgaard. Privatfoto.
Marie Lahn åbner kunstsalon: Modebutik går nye kreative veje
Lene med sin seneste bunke politibamser – 1.000 styk på under ét år. Og hun fortsætter næste år. Pressefoto.
Lene satte sig for at strikke 1.000 bamser til et godt formål - og hun gjorde det!
Kirppu i Esbjerg ligger på Østre Gjesingvej 26. PR-foto.
Loppesupermarked tilbyder gratis standleje til trængte familier
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Juleglæde på vej: Plejehjemsbeboere får gaver fra lokal fond
Esbjerg Energy. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Ekspert: Der er krummer i Esbjerg Energy
Genrefoto/Collage.
Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026. PR-foto.
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage – Esbjerg får én af to eksklusive koncerter

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!