80-årige Ruth Mortensen er Esbjergs eneste rigtige smørrebrødsjomfru; ejeren af smørrebrødsforretningen Favoritten på hjørnet af Skolegade og Kronprinsensgade, der efterhånden har seks årtier på bagen. Med samme ejer i næsten alle årene.
Favoritten er old school – på den fede, autentiske måde. Online-bestillinger er en by i Rusland. Begreber som Wolt, Facebook og Too Good to Go er ikke noget, man interesserer sig for. Branding og marketing er heller ikke koncepter med nogen betydning på dét gadehjørne.
Alligevel – eller måske netop derfor? – lever butikken, Esbjerg-institutionen Favorittens Smørrebrød, i bedste velgående. Og det samme gør den nuværende 80-årige ejer, Ruth Mortensen, der overtog stedet i 1976.
I Ruth Mortensens tid har hun set mangt og meget komme og gå. Tidstypiske trends som først grillbarer, kínagriller og burgerbarer; sidenhen pizzasteder, eksotiske etnokøkkener og senest vegetarmad og den slags.
Det klassiske, højtbelagte danske smørrebrød, der blev opfundet i 1800-tallet, har til tider været dømt helt ude og passé, men er i dag nærmest populært som aldrig før. Det har også fået stort set ethvert supermarked i byen til at have det i sortimentet, hvilket, skulle man tro, kunne være en sten i skoen for en lille, selvstændig forretning som Favoritten. Men det er ikke rigtigt noget, der rører Ruth.
– De gør det på deres måde. Jeg gør det på min, konstaterer hun roligt. Så er der ikke meget mere at sige om dét.
Køkkenet er mange gange større ude bagved, end man får fornemmelsen af, når man træder ind i det forholdsvist klaustrofobiske forlokale med den høje disk, hvor bestillinger og afhentninger raskt finder sted. Til gengæld er der system i tingene. Tingene står, hvor de altid har stået.
– Så vi kan nærmest lave et stykke smørrebrød i blinde. Det er ret praktisk, når vi har travlt, konstaterer en af de i alt seks ansatte, unge Nik Henriksen, der på få minutter har anrettet ni stykker med æg og rejer og lige så mange med rullepølse, der er klar til at komme ud i glasmontren med fristelser i forlokalet.

De varianter, der går flest af, sørger man for altid at have klar, så kunderne ikke skal vente. De mest populære stykker er ud over æg og rejer dem med flæskesteg og roastbeef. Og så er fiskefileten og stjerneskuddet en kæmpefavorit blandt de lune retter, hvor menukortet også byder på fx tre hjemmelavede frikadeller med kartoffelsalat og pølser med pommes. I udgaver, man ikke kan få på ethvert gadehjørne. Endsige på noget som helst andet gadehjørne end lige her.
Men selvom der ikke er ændret meget på smørrebrødssedlen, menukortet, gennem årene, er noget dog skiftet ud hen ad vejen. I tidernes morgen kunne man fx få den lokale hofret bakskuld, men da det ikke var til at få nogle fisk i ordentlig størrelse og populariteten i 80’erne var dalende, røg den ud med tidevandet.
Fredag eftermiddag er det førnævnte Nik, der sammen med Ruths datter, 57-årige Charlotte, kører det kolde køkken, imens 80-årige Ruth selv tager sig af de lune retter. Hendes egen favorit fiskefileter for eksempel. Sådan nogle panerer hun selv hele 60 kilo af om ugen!
Hun steger dem. Anretter dem. Pakker dem. De kommer fra en lokal leverandør, Vesterhavsfisk på havnen, ligesom pålægget og leverpostejen bliver leveret af Slagter Theilgaard. Sådan har det været i umindelige tider. Og hvorfor dog ændre på dét?!

Hvis man spørger Ruth Mortensen – og det gør man, for hun må jo vide det – så skal man ikke pille for meget ved et klassisk stykke smørrebrød.
– Der er nogle, der er begyndt at putte spirer på og lægge grønne blade imellem brødet og pålægget, men vi holder vores udgaver helt klassiske, så man ved, hvad man får og kan stole på det, fortæller Ruth, der har budt inden for i tekøkkenet, hvor fire bedagede taburetter – to på hver sin side af et rektangulært bord – udgør det meste af møblementet.
På væggen hænger en opslagstavle, og der er en bagdør ud til gården. Der er frit udsyn ud til produktionskøkkenet, og man fornemmer en virketrang, nærmest rastløshed hos Ruth, når hun skeler ud i køkkenet. Hun vil hellere ud at bestille noget end at sidde her og snakke og spilde tiden, fornemmer man på den ellers venlige, nærværende og lattermilde lille dame, der, iført blågrønt forklæde, er beredt inden næste store rykind ved 18-tiden. De fleste ringer heldigvis bestillingerne ind på forhånd.

Generelt holder hun mest af hverdagen.
– Jeg har da et stort hus og en stor have, men der kan man jo ikke opholde sig altid, siger hun frisk og grinende.
Og sådan har det været, siden hun som 17-årig begyndte hos Esbjerg Smørrebrød i Torvegade, der i øvrigt lukkede for ikke så forfærdeligt mange år siden.
– Der var jeg i ti år, inden jeg kom herned i 1974. Her var min mor også. Så gik der et par år, inden jeg overtog butikken. Og ja, nu er der så gået små 50 år, konstaterer hun.
I mellemtiden er der så blevet langet hundredetusindevis stykker smørrebrød over disken ude foran. Hvis det da overhovedet kan gøre det. Blot på daglig basis kan der gå mange hundrede håndmadder og højtbelagte over dørtærsklen og ned ad de to trin.
Det var ægteparret Lisbeth og Jørgen Larsen, der havde åbnet Favorittens Smørrebrød i 1960’erne, og som Ruths mor var ansat hos.
– Min mor blev her, indtil hun var 75, fortæller Ruth, der selv har tænkt sig at blive ved, så længe hun kan.
– Jeg sagde, at jeg i hvert fald ville blive ved længere end min mor, fortæller Ruth, der anslår, at hun fortsat arbejder 55-60 timer om ugen!
Datteren Charlotte – som er enebarn – har været her i cirka 30 år, men har ifølge moderen ikke intentioner om at overtage arbejdsbyrden, endsige institutionen Favorittens Smørrebrød.

Om andre i familien eventuelt vil overtage – eller hvad der engang ude i fremtiden skal ske – lader ikke til at være et tema, der bruges meget tid på. For tiderne skifter, og på det seneste har Ruth Mortensen fx bemærket, at flere yngre svinger forbi efter en madpakke eller nogle håndmadder end førhen.
– De er måske blevet trætte af mad fra tankstationen eller tænker mere over, at deres mad skal være nærende, gætter hun på.
Priserne kan også gøre en forskel. Når sjællandske håndværkere kommer forbi – og det gør sådan nogle hyppigt – bliver de ofte forbløffede over priserne. Og det forstår man godt. Hvor får man ellers en madpakke med fire håndmadder med slagterpålæg og et stykke franskbrød med ost for bare 40 kroner? Eller tre varme deller med kartoffelsalat for under en 50’er?
– Priserne er for enhver, forklarer Ruth om prispolitikken.
Hun har ikke nogen opskrift på, hvad hun har gjort rigtigt, men tror, det betyder meget, at hun altid selv har været i forretningen, men ikke har brændt sit lys i begge ender. Det blev dog lidt for meget, da hun en overgang samtidigt drev en anden smørrebrødsforretning i Strandbygade, hvor der i sin tid også lå en konkurrent i Trianglen.
– Man kan jo ikke være flere steder på samme tid. Det kan blive for stort, og man har ikke styring med tingene i det daglige.
Favorittens Smørrebrød, Kronprinsensgade 19 (hjørnet af Skolegade). Åbent fra klokken 08-19; mandage og lørdage dog kun fra 08-15. Lukket på søn- og helligdage samt i hele uge 7, 28, 29 og 30.

Gastroredaktøren er imponeret
Afsnit skrevet af Henrik List.
At kvaliteten hos Favoritten er høj – trods de yderst rimelige priser – bekræfter EsbjergLiv.dk’s gastro-redaktør Henrik List efter en prøvespisning af et udvalg af højt belagt, håndmadder + lun ret på vores kontor på Torvet:
– Dette er godt, gedigent dansk smørrebrød lavet på ordentlige råvarer. En ålemad med et tre-fire centimeter bredt stykke røget ål samt røræg på en halv skive mørkt rugbrød er et fund til pengene for kun en halvtresser. Og det er ikke slimet, vakuumpakket discountål, men friskrøget ål nede fra havnen – respekt!
Hvad enten man køber deres leverpostejsmad med bacon, sky, rødbede, surt og stegte champignons som højtbelagt til 29 kr. eller som lidt mere nøjsom håndmad til kun 15, får man også value for money. Der er tale om velsmagende flødepostej fra en rigtig slagter, og i den højtbelagte version får man to centimetertykke skiver postej, der nemt kunne strækkes over to halve stykker brød.
På chefredaktør Fjodors rullepølsemad, højtbelagt, er der fire håndskårne stykker slagterrullepølse med mere kød end fedt – for kun 29 kr.! – og den lune ret, tre frikadeller med mildt karrykrydret kartoffelsalat, vil falde i næsten alles smag, selvom jeg godt ville have haft liiidt mere salt og peber i dellerne.
Til gengæld er der absolut intet at klage over ved min hakkebøf med spejlæg til 29. Bøffen er tilpas stegt og lavet af god oksefars med saft og kraft, men ikke for meget fedt i. Det er også en kunst at kunne stege et spejlæg, så blommen forbliver varmt gul i farven og blød i blommen – selv efter et par timer i en kølemontre. Og dén kunst mestrer de også hos Favoritten, hvor bøf med spejlæg altid har været en af mine favoritter!
