Pludseligt var det der. De afdragsfrie lån, pasningsordningen, støvsugningen og rynkerne. De forliste forhold, skeletterne i skabet og alle de ting på bucketlisten, der for længst er for sent.
Bang!
Det går ikke over bare lige sådan. Tilstanden er permanent, og den bliver muligvis kun værre som årene går.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Voksenlivet. Pludseligt er det kommet snigende som en tyv om natten, og det kan være svært at forstå hvordan og hvorfor dét lige skete. Og hvor fanden det kom fra.
Men man kan jo godt have det sjovt engang imellem alligevel. Især hvis man vælger ikke at græde, men netop at grine over de ting, der i virkeligheden er så sørgelige, at de er … til at dø af grin over. Som mange ting i voksenlivet jo er!
For Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen er Glimtvis lidt deres frirum fra voksenlivet. Også selvom arbejdet med musikken og bandet er dybt seriøst og kræver hårdt arbejde og liv og sjæl. Eller måske er Glimtvis deres fælles terapi eller forsøg på flugt fra det faktum, at der ved næste runde fødselsdag står fem og nul på ballonerne. (Bruger man overhovedet balloner eller flag i den forbindelse?)
Spørger man dem selv, skriver Glimtvis sange, som bevæger sig i det skizofrene grænseland mellem den skamløse pop, den hudløst ærlige country og rockens upolerede stemme, og som fortæller personlige historier om livet og kærligheden, når man forsøger at gebærde sig i voksenlivet.
Glimtvis er Rikke fra Esbjerg og Rasmus fra Aarhus. To mennesker det samme sted i livet, der tilfældigvis ramlede ind i hinanden en sen aftenstund på spillestedet og værtshuset Fatter Eskild i Aarhus. Og med tiden opstod … musik. Det vender vi tilbage til.
Glimtvis har spillet mere end 50 livekoncerter i Danmark, Tyskland og USA, ex. Tønder Festival, Midtfyns Festival, Fanø Vesterland, Nashville Nights Songwriters Festival, Freakshow at The Local i Nashville og mange, mange flere – foråret 2024 turnerer de med et band til ep-udgivelsen på nogle fantastiske danske spillesteder.
Frustrationerne, der står i kø
De essentielle spørgsmål i livet er typisk temaet i de sange, der bliver fostret i Glimtvis. Kærligheden og manglen på samme. Og sådan noget.
Tag eksempelvis førstesinglen fra ep’en af samme navn, Weren’t We Just Dancing, som handler om den del af del det voksne datingliv, som ofte lidt for hurtigt kommer til at handle om: Hvordan var din skilsmisse? Var I også i statsamtet? Hvornår har du dine børn? Er du sikker på, at du ægte er glad for din hårfarve?
Alt sammen inden, man har fået den første kop kaffe.
– Vi prøver generelt med vores sange at sætte ord og melodi på de dele af voksenlivet, som man typisk ikke deler på de sociale medier. Den del af skilsmissen, der bare gør ondt. Usikkerheden ved at prøve at finde en ny eneste ene. At være den sidste tilbage på baren og gå alene hjem – også selvom man stod lige dér i spotlightet i al sin pragt. At slutte fred med sig selv. Ikke at bruge så megen energi på at hade sin eks. At forelske sig – eller måske ikke at gøre det. At føle sig malplaceret i dét, der skal være det der voksne liv, forklarer Rikke Egholm Ravn.
Den netop udsendte ep, Weren’t We Just Dancing? består af seks numre, hvoraf de tre løbende er udgivet digitalt som singler.
Nashville sessions
I februar i år gjorde Rasmus og Rikke noget vildt. De satte sig om bord på et fly til Nashville, Tennessee uden egentligt helt at vide, hvad de gik ind til.
Sådan lidt ad tilfældighedens vej (som de fleste veje jo er her i livet) er Glimtvis blevet indrulleret lidt i countryscenen herhjemme, hvor de har spillet til flere country-/folk-/roots-arrangementer de seneste par år – og i den forbindelse mødt en masse folks from over there, der har inviteret dem til staterne.
Men i modsætning til den der kop kaffe, man altid bare snakker om snart at skulle have, når man møder en gammel bekendt, så tog Glimtvis rent faktisk tyren ved hornene og fulgte opfordringen.
Med det formål at komme hjem med otte sange i bagagen skrevet i fællesskab med nogle af de mange sangskrivere fra Nashville. Det blev faktisk til 12. Til en hel plade, der nu skal indspilles hen over sommeren, så den forhåbentligt kan være klar til efteråret, hvor der er Nashville Nights Festival i Odense.
Glimtvis kickstartede deres forårsturné i aftes i Jelling, og i aften fortsætter de på Industrien i Esbjerg klokken 21. En koncert, der egentligt først var programsat på Kosmorama i Bramming, men som siden er blevet flyttet ind down town i hjertet af Sydvestjyllands hovedstad.
Kulturchok
Rasmus og Rikke boede i dagene hos Blue Foley, der selv er en del af sangskriverkollektivet derovre i sydstaten – og ellers samskrev de, co-writede, med flere forskellige af de professionelle sangskrivere, inklusiv tidligere Grammy-nominerede.
– De lever hver især af at få et cut af de royalties, en sang måtte indbringe. Derfor gælder det for dem om at få deres navn på så mange sange som muligt, og derfor fungerer det hele meget professionelt og stringent i forhold til den måde, vi plejer at skrive sange på. Hvor vi godt kan gå rundt herhjemme og summe over en sang i flere uger, så var det fx fra 10 til 14, man havde en session med det ene formål at skrive en sang, fortæller Rasmus Pedersen.
– Så der var ikke plads til overspringshandlinger, eller andre ting, der stjal fokus. Ikke noget med lige pludseligt at skulle vaske tøj eller hente børn midt i det hele. Det var dét her, det handlede om, supplerer Rikke Egholm, og tilføjer om processen:
– Vi havde fået at vide, at vi skulle være velforberedte og klare i spyttet om, hvad vi ville, og det var der god grund til, for de spilder ikke tiden. Man kunne tydeligt mærke deres professionelle tilgang til tingene, og det kunne virkeligt gå stærkt for dem. Engang imellem måtte vi lige sige hold, hold, for de har godt nok fart på … Når de foreslog et rim, hvor der indgik et bjerg eller ørkensand, så måtte vi lige sætte foden ned, for vi er fra Danmark, og her er der ikke ret mange, der kan relatere til ørkener og høje bjerge eller rodeotyre.
Samarbejdet med de lokale sangskrivere var altså særdeles frugtbart, og når finansieringen forhåbentligt snart er på plads, kan indspilningerne begynde i Hideout Studio i Aalborg hos Lucas Illanes, hvor også Glimtvis’ aktuelle ep er indspillet.
Under den 12 dage lange tur til sydstaterne blev det også til et par sceneoptrædener, og pludseligt midt under en koncert går det op for Rikke, at det på dato er fire år siden, de skrev deres første sang til Glimtvis. ”Tired and Tipsy”.
– Og der er det lige før, jeg ikke kan fortsætte. Jeg får en klump i halsen, og det er lige før tårerne begynder at trille. Vi står på en scene i f… Ohio. Så langt hjemmefra, så langt er vi kommet, og så går alting ligesom op i en højere enhed, husker Rikke.
Når man har sin hverdag i henholdsvis Esbjerg og Aarhus, er det praktisk med moderne hjælpemidler for at kunne holde kontakten, når der løbende skal snakkes praktikaliteter eller sangskrivning.
At udleve drømmen
Den episode er netop det, det hele handler om. At udleve drømmen.
– Det er ikke nødvendigvis vores drøm at stå på Orange Scene eller blive spillet i A-rotation på P3. Det ville da ikke gøre mig noget, men det er ikke derfor, vi spiller musik og arbejder hårdt for det her projekt. Og sådan bør det heller ikke være. Man skal gøre det, fordi man elsker det, og fordi man har noget på hjerte. Med en radikal modsat tilgang til det, end deltagerne i X-faktor.
Rasmus supplerer:
– Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, det ikke var mega-fedt at stå til Hammel Byfest og spille ”Vågner i natten” foran tusindvis af tilskuere, der klapper i takt og er ellevilde, når man er ude og spille covernumre. Men det er noget helt, helt andet – en anden følelse – man får, når man virkeligt mærker begejstringen for de sange, man selv har skrevet. Det giver et helt andet rush, som sgu er lidt vanedannende, og det giver en følelse, som en million afspilninger på Spotify på ingen måde kan give dig.
På trods af i alt mange hundreder af koncerter i forskellige sammenhænge, der har givet en masse sceneselvsikkerhed og erfaring til dem hver især, er det noget helt andet at spille sine egne sange for et publikum, end når man spiller kopinumre.
– Jeg har aldrig spillet mine egne sange foran publikum før Glimtvis, så når man står der og krænger sit hjerte ud, og man kan se, ordene og stemningen i sangen rammer nogen ude blandt publikum, så virker det meget stærkt på mig, og det kan man godt blive rørt af, siger Rikke.
Glimtvist en duo – momentvist et band
Når Glimtvis er ude for at spille er det ofte som duo, men indimellem med fuldt band, som også var med på nogle af indspilningerne i studiet. I løbet af foråret skal de – med band – spille en koncert, der optages til DK4 og en anden som duo, der bliver streamet via Kosmorama Sessions. Begge dele optages i Aarhus.
Deres vokaler og harmonier har referencer til Fleetwood Mac, Civil Wars og Common Linnets, imens arrangementer og instrumentering kan lede tankerne hen på Lenny Kravitz, The Picturebooks og The Cardigans. Med Rasmus’ fortid i rocken, og den store Chad Kroeger-agtige stemme kombineret med Rikkes mere lyse røst bliver lyden deres helt egen distinkte og genkendelige Glimtvis-lyd.
– Vi kommer med forskellige baggrunde. Ikke bare geografisk, men også i tilgangen til musik og måden at skrive sange på. Rikke kan godt have en meget korrekt, teoretisk tilgang til det, hvor jeg nok er lidt mere lige på, fordi jeg ikke har den samme konservatoriebaggrund. Men vi formår at finde en gylden middelvej, og vi er ret enige om, hvad Glimtvis er, og hvordan Glimtvis lyder, siger Rasmus Pedersen.
Det – umiddelbart – umage par mødtes som nævnt indledningsvist på en bar i Skolegade i Aarhus for efterhånden en god håndfuld år siden. Rikke spillede på scenen og Rasmus dansede rundt foran den. Gennem fælles bekendte blev de ført sammen og hurtigt førte det ene til det andet. Rent musikalsk. I en brandert blev de enige om at lave et band, hvor de fyrede alle musikerne, og det blev naturligvis til ”The Leadsingers”. Under det navn blev det til et væld af koncerter bestående af covernumre, der spændte fra Gustav Winckler til Disney-sange.
For fire år siden begyndte de at spille deres egne numre, og for to år siden havde de debut med Glimtvis på Esbjerg Bryghus. Så var tingene ligesom delt op og puttet i hver sin kasse.
Og navnet Glimtvis … Ja, det er jo det, livet består af; små glimt af ting, der ikke varer ved. Lykke, kærlighed, venskaber, musik. Og alt muligt andet.
Fakta: Rasmus Pedersen er autodidakt musiker, og har gennem årene primært spillet rock – blandt andet i bandet Kings in Exile. Arbejder civilt i et konsulenthus i Aarhus. Rikke Egholm Ravn er uddannet på konservatoriet i Esbjerg, og har senere taget en fagjournalistisk uddannelse. Har i efterhånden mange år lavet radio på bl.a. Classic.FM og DR P4, og er selvstændig i firmaet Gøglerland.
