Slægtsskabssøgning blev for nyligt anvendt med succes, da 44 år gammel drabssag i København blev opklaret. Og samme metode kan bane vej for flere opklaringer af gamle sager – måske også mordet på 16-årige Lily Kristensen fra Esbjerg i 1971.
Vi har ikke mange mordsager, endsige uopklarede, her i Esbjerg. Men en af dem er den 53 år gamle sag om den dengang 16-årige Lily Kristensen.
I oktober 1971 er den unge pige på vej hjem fra ridetime i Marbæk Plantage. Men hun vender aldrig hjem til Tarp. Fem dage senere findes hun af et par spejderdrenge. Død, dræbt og slæbt ind i et skovområde.
Slået ihjel ved hjælp af en hegnspæl og kvælning, viser det sig, men uden tegn på, at pigen har gjort modstand eller umiddelbart er blevet voldtaget.
Men retsmedicinerne finder sædrester både indvortes og på hendes underklæder.
I 1971 har man ikke mulighed for at analysere disse fysiske spor. I stedet fryser man tøjet ned i håb om, at man i fremtiden kan bruge det til noget.
I 30 år ligger det i kælderen på politigården i Esbjerg. I 2001 forsøger man sig med en dna-analyse, og det viser sig, at man kan danne en fuld dna-profil. Men ingen i arkivet har matchet.
Hvad er det nye?
For nyligt er Rigspolitiet begyndt at anvende en ny metode ved navn “slægtsskabssøgning”, som man med god succes i flere år har anvendt i en række andre europæiske lande, fx Sverige og Storbritannien.
Slægtsskabssøgning er en teknologi, hvor dna-spor fra den formodede gerningsmand er blevet sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register.
Men i stedet for at søge efter en eksakt matchende profil har man ledt efter nære familiemedlemmer til den person, der har afgivet sit dna. Det kunne fx være en søn, som er endt i registret.
Det var sådan, politiet i begyndelsen af i år fandt frem til gerningsmanden i den meget omtalte drabssag vedrørende Hanne With, der blev fundet myrdet nytårsnat i 1990 i København.
Succesen kan få politiet til at se nærmere på flere andre mordsager, hvilket tidligere drabschef Bent Isager ikke er i tvivl om, vil ske:
– Jeg er ikke i tvivl om, at det vi ser nu med gennembruddet i den her sag, der kommer vi til at se både voldtægtssager, måske også drabssager, hvor det vil kunne føre til nye gennembrud, har han sagt til TV2 Kosmopol.
Lilys morder på fri fod i 53 år
Syd- & Sønderjyllands Politi bekræfter over for EsbjergLiv.dk, at dna-slægtsskabssøgning nu er et redskab, som indgår i politiets muligheder for at efterforske sager – herunder også ældre drabssager.
– Men af hensyn til sagens opklaring oplyser vi ikke, hvorvidt dette efterforskningsskridt indgår i sagen vedrørende Lily Kristensen, og af samme hensyn oplyser vi heller ikke omstændighederne omkring dna-spor med videre i sagen, udtaler vicepolitiinspektør Karsten Lykke Hulmose i en skriftlig kommentar.
I 2001, da den succesfulde analyse af sædresterne fra tøjet bonnede ud med en brugbar dna-profil, udtalte daværende kriminalinspektør Børge Baagø også til Ekstra Bladet, at:
– Selv om vi finder manden, der havde samleje med pigen, så betyder det jo ikke, at han også slog hende ihjel.
Der må dog formodes at være en vis sandsynlighed for, at det er gerningsmandens sæd, der fandtes på beklædningsgenstandene. Om det er nok til at bevise mordet, er imidlertid et godt spørgsmål.
Om morderen fortsat lever, er naturligvis også et godt spørgsmål, da hændelsen fandt sted for næsten 53 år siden. Men får man en dag et match via slægtsskabssøgning, kan man sandsynligvis fastslå gerningsmanden post mortem.
Og i fremtiden vil mulighederne for at finde et match muligvis forøges, hvis politiet også får lov til at samkøre dna-profiler med private databaser.
OBS! EsbjergLiv.dk forstår til fulde, at det for pårørende i drabssager ikke er rart at blive mindet om en så tragisk hændelse via medierne. Vi bringer artiklen her, da der er dukket nye værktøjer op, der potentielt kan finde en gerningsmand, og fordi mordsager aldrig forældes. Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Syd- & Sønderjyllands Politi på telefon 114.
