Mads Fiskers appetit på livet drev ham til storbyen

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hvordan får du egentligt enderne til at mødes derovre i København?
Jeg er musiker og producer – men faktisk også fotograf. Jeg har lavet en masse pladecovers og portrætter, og er blevet sådan en, som mange musikere ringer til, når der skal tænkes visuelt og kreativt på samme tid.

Det er meget få mennesker forundt at have et professionelt liv i musikbranchen, fordi Spotify, Universal Music og Ticketmaster, altså kapitalisterne, er løbet af med alle pengene til musikerne. Så man må jo finde noget andet at lave, man kan betale husleje for.

Jeg har altid gerne villet leve et kreativt liv fuld af frihed, så jeg har fotograferet i snart 20 år og lever af det og har masser at lave. Ellers er jeg lige blevet far og hænger ud med min lille dreng Kim og hans mor. Og kan ret godt lide at tage i skoven eller ud til vandet.

Er der nogen derovre, der tror, at Fisker er et kitsch kunstnernavn, som du bare har fundet på, fordi du kommer fra en fiskerby?
Det ville jo være en kæmpe løgn, hvis jeg påstod at ingen nogensinde har tabt kæben, når jeg har fortalt, at jeg BÅDE hedder Mads Fisker OG kommer fra Esbjerg …

Hvorfor bor du egentligt derovre?
Jeg flyttede til København, da jeg var 19 år. Dum og uvidende og med en dødsensfarlig appetit på livet. Jeg er overlevet med nød og næppe. I København har jeg familie, og jeg har altid elsket at være i storbyen. Jo større, jo bedre.

Min kusines mand, som er københavner, sagde i 2009 i min mormors have: “Du hører da ikke hjemme i den lille by her, Mads.” Jeg kunne kun give ham ret, og så flyttede jeg et par uger senere.

Min hverdag er meget afslappet. Jeg arbejder helst så lidt, jeg overhovedet kan komme i nærheden af, fordi mine glæder og interesser ligger i familiens skød, i musikken og i kunsten.

Hvorfor udgiver man musik, når man er Mads Fisker?
Jeg spiller cirka to-tre timer hver dag, og har altid gjort det, og er de seneste par år blevet helt fortabt i at optage og mixe god lyd – altså i at arbejde som musikproducer. Det gør jeg for nogle forskellige bands lige for tiden.

Billederne til albummet blev optaget i forbindelse med Fanø Dragefestival. Pressefoto.

Det hele startede i et gymnasieband fra det hedengangne Esbjerg Statsskole. Bandet hed “Karsten i Centrifuge” og agendaen i bandet var at ryge særlig tobak og skrive sange om egern, autonome mennesker og Vestkraft.

Jeg spillede også i et cowboy-rockband, der hed “FuckMarryKill”. Vi spillede for et udsolgt Huset, og jeg følte mig simpelthen som kongen. Nu er jeg efterskolelærer og har lige oplevet nogle elever stråle som solen, da de trådte af scenen efter deres første koncert.

De fælles oplevelser med musik og koncerter, sætter sig fast i én resten af livet. Som en junkie jagter jeg stadig den adrenalin og dopamin, der er i at stille sig op på en scene og spille musik med og for andre. Musik er det ultimative fællesskab.

Er der en speciel god grund til, at man skal høre netop din nye plade?
Jeg har skrevet albummet til min dreng, Kim, der er tre måneder nu. Da min kæreste og jeg fandt ud af, at hun var gravid, gik jeg i gang med at skrive sangene. Nu spiller jeg dem for ham hver dag, og sætter albummet på, på anlægget. Han siger “ruuuu”, og så synger vi på en måde sammen. Han kan rigtig godt lide det, og det er mega sødt.

Mads Fisker er 35 år gammel, bosat i København NV og opvokset i Esbjerg C. Han har udgivet fem fuldlængde-albums i eget navn samt en EP – på kun godt seks år. Han ville egentligt have været på konservatoriet, men blev aldrig optaget. Han optræder live med bandet “Ribe Amt” og er også en del af duoen “Madsen&Hansen”. Han har tomlet rundt i verden, da han var yngre – og så er han opvokset i et hjem uden meget musik. Han er for nylig blevet far til sønnen Kim og er aktuel med albummet “Tæt På”, der udkom den 6. november.

“Tæt På” er et behageligt akustisk album, som er lavet til både børn og voksne.

Forrige år hørte jeg en technoversion af “Hør den lille stær” og var lige ved at begynde at græde. Det var decideret blasfemisk, at en så smuk og poetisk sang skulle fuldstændig ødelægges og totalsmadres. Så besluttede jeg, at jeg ville noget andet med børnemusik, når jeg engang skulle lave det, så det har jeg gjort nu.

Det er rolige, akustiske sange fra mit hjerte til dem, der lytter med. Indspillet med nogle mildest talt fantastiske musikere. Man kan synge og nynne med på det og sætte det på til sine børn, når de skal sove.

Der er dog også en sang om at have tømmermænd – det er måske ikke så børnevenligt, men hvad børn ikke ved, har børn ikke ondt af …

Savner du nogensinde at bo i Esbjerg? Og hvordan mærker du, at mentaliteten er anderledes her i forhold til, hvor du bor nu?
Nej, jeg savner ikke at bo i Esbjerg, men jeg savner andre ting ved Esbjerg. Jeg anbefaler alle, jeg kender, at tage dertil, når de siger ‘at de vil tage rundt i landet i bil til sommer’. Tag til Vadehavet. Det er for vildt. Vestkysten. Vinden.

Bandet “Ribe Amt”. Pressefoto.

Derfor bliver jeg også glad, når jeg står af på Esbjerg Station, og jeg siger stadig til mine venner, at ‘jeg skal hjem til Esbjerg i weekenden’. Esbjerg er uden tvivl mit andet hjem.

Jeg cykler ofte ud til Esbjerg Brygge, når jeg er hjemme på besøg. Så kigger jeg på Vesterhavet, der spejler sig i solnedgangen. Nu hvor jeg tænker over det, tror jeg faktisk, at jeg tænker på Vesterhavet mindst én gang om dagen.

Det er også dejligt at være i min mors kolonihave, der ligger ude ved stadion. Her kommer folk slentrende forbi og får et glas rosévin uden at have nogen særlig anledning, andet end bare at sidde og hænge ud og snakke vestjysk.

Jeg tror for resten stadig, jeg taler vestjysk, og min ekstremt københavnske kæreste gør grin med mig, når vi har været i Esbjerg, fordi min dialekt så tager til. “Har du lige været i Esbjerg, Mads?”.

Et freelance-liv i den kreative branche i København er på mange måder modsætningen til livet i Esbjerg, fordi alt kan føles hurtigt, overfladisk og til en vis grad nepotistisk her i storbyen. Det synes jeg ikke, man oplever i Esbjerg på samme måde, og det kan jeg faktisk godt savne i mit daglige liv i hovedstaden.

“Tæt På” kan købes på vinyl eller høres på din streamingtjeneste. Smuglyt til albummet her:

Læs også:

Fantasyfestivalen vokser: Tre dage med magi, mørke og mytiske væsner i Esbjerg

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Claudio Wolff Suez melder sig ud af Kellermensch efter 19 år. Foto: Peter Langwithz Smith.
Bombe: Slut med Kellermensch - forlader bandet
EfB-tilskuere. Arkivfoto: Nordbastionen.
EfB lavede en Liverpool i Vejle
Affaldssortering kan hurtigt skabe panderynker - og gøres forkert. Arkivfoto.
Farvel til affaldssortering i køkkenet?
Mark Mikkelsen foran Kongensgade 70. PR-foto.
Guldægget flytter fra Torvet til ny adresse i hjertet af Esbjerg
Torvet i Esbjerg. Arkivfoto: Torben Meyer.
Sommerliv i Esbjerg City: Oplev events, musik og markedsstemning hele juli
Fredag var en festdag på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Pressefoto.
Rektor: - I samler os og kitter os sammen
Kristian Leth. Foto: Nina Mouritzen.
Ny Ånd: Vidensfestival om tro, dannelse og det spirituelle på Fanø
Natskygge - nu som trio. Foto: Jan Vestergren Laursen.
Natskygge drømmer højt og spiller tungt – nu som trio
Etiketten på Spiritusklubbens Havnegin er designet af Kasper Wetendorf Færgemann. PR-foto.
Nyhed fra havnen: Spiritusklubben lancerer Esbjergs egen gin
Trommeslager Poul Bjelke Laursen. Foto: Peter Langwithz Smith.
Et stykke Esbjerg-historie med titlen Rock'n'Roll, Hofdogs & Congobajere
Luftfoto over Esbjerg, 2021. Pressefoto.
Esbjerg Kommune skærer i CO2-udledningen – men der er stadig lang vej igen
- Vi skaber signal med vores fiberforbindelser, og med navnet Sinal får vi en tydeligere position over for forbrugere, virksomheder og serviceudbydere, siger Carsten Bryder, direktør for Sinal. Foto: Tobias Nicolai/Norlys.
Norlys’ fibernet skifter navn: Sinal skal give klarere signal til forbrugerne

Det sker i Esbjerg

Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!