Efter for første gang at være oprykket til den bedste landsdækkende række i 1932, var den store kunst at bide sig fast blandt de bedste klubber i landet.
EfB fylder 100 år den 23. juli i år. Det fejrer vi her på EsbjergLiv.dk, hvor vi igennem 10 spændende kapitler fortæller historien om det lokale fodboldflagskib. Her får du andet kapitel, som omhandler årene fra 1933-1949.
Det gik sådan set meget godt, og EfB bevarede sin status i øverste række efter de første par altid hårde år. I 1935 opnåede klubben sit bedste resultat nogensinde, da det blev til en flot femteplads.
Men træerne voksede ikke ind i himlen, og desværre kunne klubben ikke fastholde succesen.
To nedrykninger i træk placerede i 1939 EfB hvor det hele var startet i den jyske mesterskabsrække. Det store problem var at gennemføre et generationsskifte på holdet, og samtidigt bøvlede klubben gevaldigt med, at mange af spillerne flyttede fra byen. Vi skal jo lige huske på, at vi i den grad er i de glade amatørdage.
Men selvom fodbold for mange er det vigtigste i verden, så indtræder der engang imellem udefrakommende faktorer, der griber ind i hverdagen.
Anden verdenskrig bankede på døren
Krigen gjorde det umuligt at gennemføre en landsdækkende turnering, hvor man derfor ændrede strukturen i Danmarksturneringen, og indførte en midlertidig struktur inddelt efter landsdel.
De ti hold fra Mesterskabsserien 1939-40 og de ti hold fra 2. division plus de to kredsvindere fra 3. division blev inddelt i tre geografiske kredse. Otte hold kvalificerede sig til et slutspil. Der var ingen nedrykning.
Turneringsformatet fik siden tilnavnet “Krigsturneringen” og var i anvendelse indtil Tysklands besættelse af Danmark ophørte i 1945.
Her viste EfB dog nye fremskridt, og vandt i 1942 Kreds 1 vest for Storebælt foran blandt andet AGF og OB, efter at være oprykket året forinden.
Denne succes blev fulgt op efter krigen. Resultaterne blev stadig bedre, og det hele kulminerede med at klubben i 1949 i suveræn stil vandt 2. Division, kort før klubbens 25-års jubilæum, da turneringsstrukturen igen var blevet ’normaliseret’.
I 1950’erne blev kimen lagt til de snarlige gyldne år. Mere om det i næste kapitel.
Teksten er skrevet og redigeret af Tage Elkjær, Erik Hilmar Kragh og Fjodor Pedersen.
Kilder: EfB-retro.dk, EfBhistorik.dk, Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Verner Bruhn: Idræt i Esbjerg, 2005.
Idrætsanlægget på Gl. Vardevej har forandret sig lidt siden 1940’erne. 
1943. Fra venstre: Søren Mathiesen (Holdleder) – Leo Larsen – Arne Friis – Curt Kyhl Christensen – Viggo Jensen – Holger Rønnest – Hardy Lauersen – Børge Andersen – Marinus Graversen – Walther Isaksen – Egon Christensen – Erik Engermann. 
1944. Bagerst fra venstre: Jens Peder Hansen – Orla Steiness – Walther Isaksen – Viggo Jensen – Egon Christensen. I midten: Poul Hansen – Holger Rønnest – Curt Kyhl Christensen. Forrest: Johs. Schmidt – Leo Larsen – Arne Hansen. 
1947: Bagerst fra venstre: Søren Andersen – Orla Steiness – Jens Peder Hansen – Hardy Lauersen – Egon Christensen. I midten: Viggo Jensen – Walther Isaksen – Curt Kyhl Christensen. Forrest: Hugo Sørensen – Svend O. von Seelen – Erik Terkelsen.
