Tobakken – hvornår, hvordan og hvorledes?

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I denne uge nikkede byrådet ja til kontrakten mellem kommunen og Musikhuset Esbjerg, som fremover skal drifte Tobakken. Men hvornår kan vi forvente, at der atter bliver sat fut i den gamle tobaksfabrik?

Det kække svar er i denne weekend! Esbjerg Fuzztival løber nemlig af stablen den 31. maj og 1. juni, da festivalen har lejet Tobakken. Men det har intet med den kommende daglige drift af spillestedet at gøre …

Ifølge den kontrakt, som formelt blev godkendt på et lukket punkt på kommunalbestyrelsens dagsorden i mandags, vil Musikhuset Esbjerg skulle varetage driften fra den 1. august.

Derfor er Musikhuset Esbjergs direktør, Torben Seldrup, allerede i fuld gang med at sætte et hold, og regner med i alt at øge medarbejderstaben fra 28 til i alt 34 i de to kulturhuse.

– Vi har allerede opslået en stilling som booker. Hverken jeg eller andre på Musikhuset har den fornødne indsigt i, hvad der rører sig på den rytmiske scene og hvilke navne, der vil være interessante, fortalte han ved et møde tirsdag, hvor kommunen og den nye operatør præsenterede planerne for presse og foreninger med interesse i Tobakken.

Musikhus-direktøren kunne også afsløre, at Tobakken-navnet består, men at lejeaftalen ikke rummer hele det gamle tobakskompleks – kun de tre scener og administrationslokalerne.

Kommunen varetager derimod den tidligere Konfus-scene, fremover kaldet Kulturscenen, som foreninger vil kunne leje for 500 kroner, hvilket vil blive administreret fra Hovedbiblioteket. Men så skal man også stå for alt lige fra rengøring til indhentning af engangsbevilling.

De første navne på plakaten

Torben Seldrup og en række andre administrative medarbejdere fra Musikhuset var netop landet fra et besøg hos Pumpehuset i København – en lille studietur – hvor de havde fået indsigt i, hvordan et rytmisk spillested drives.

Et af de helt store problemer for den nye operatør af Tobakken er, at kunstnerne som regel er booket næsten et år ud i fremtiden, og derfor kan man ikke forvente at Tobakken kan præsentere det mest helstøbte program det første års tid.

– Vi regner sådan set først med at være i fuld drift fra efterårssæsonen 2025, fortalte han.

Seldrup afslørede dog, at han allerede har formået at booke det første navn, som snart ventes at kunne blive offentliggjort, og dermed bliver første navn på plakaten i efteråret. Herudover er Back in Black og Hit med 80’erne dog også allerede på programmet, da de ligesom sidste år selv har lejet sig ind på stedet.

Tobakken budgetterer med 120 spilledage, hvoraf 40 er såkaldt ”gratisdage”, hvor lokale foreninger kan låne en af husets tre sale, og selv indkassere entrépengene minus et gebyr. Til gengæld står Tobakken for personale, oprydning, forbrug, teknikere og ikke mindst barsalg, som den lånende forening altså ikke får del i.

Antallet af spilledage skal på sigt øges til 200, men der indgår ikke noget konkret krav herom i aftalen.

Ordningen med de såkaldte ”gratisdage” er derimod skrevet ind i kontrakten med Esbjerg Kommune, og kan fx være relevant for lokale teaterforeninger eller kor.

Bliver alting som i gode gamle dage?

Det kommer an på, hvem du er. Er du sporadisk koncertgænger et par gange om året, så bliver det meste som før.

Er du derimod med i en forening, der har til huse i den hvide bygning, så er fremtiden lidt mere uvis. Esbjerg Kommune, der ejer bygningerne, barsler nemlig med planer om at flytte Esbjerg Kulturskole ind i den bygning engang ude i fremtiden.

Det forholder sig således, at kontrakten mellem kommunen og Musikhuset ikke vedrører andre dele af huset end selve spillestedet. Nogen vil måske huske det oprindelige navn, Multihuset Tobaksfabrikken, som stedet hed fra åbningen i 1993 og nogle år frem. Navnet signalerede, at fabrikken var et hus med mange forskelligartede aktiviteter, hvilket det også har været, selvom det i den brede offentlighed blev mest kendt for at være koncertsted.

Hvad der så skal blive af de folkeoplysende og kulturudøvende foreninger, der holder til fra kælder til kvist i den gamle bygning, står pt hen i det uvisse, oplyste kulturchef Ulla Visbech fra Esbjerg Kommune, der også deltog ved mødet. Det samme gjorde René G. Nielsen, direktør i Børn & Kultur samt udvalgsformand Jakob Lose (V), der indledte mødet med at glæde sig over aftalen, der altså betyder, at der endeligt pustes liv i gløderne på den gamle tobaksfabrik.

Konfus, der i sin tid var et selvstændigt ungdomshus og senere administrativt og fysisk blev en del af Tobakken, står nu på egne ben og er blevet en forening, der primært holder til på Huset i Finsensgade.

Konfus har sammen med andre interessenter med tilknytning til ”det gamle” Tobakken forenet sig i The Tobacco Club, som du kan læse mere om andetsteds.

Læs også:

Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport

Det sker i Esbjerg

488447527_1317016117137585_1232895412729801898_n
Jesper Iversen
500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!