1980’erne var et af de kedeligste årtier i EfB’s historie, hvor man på alle leder og kanter blev kørt agter ud af resten af Fodbolddanmark og røg ned i et langt, sort hul.
EfB fylder 100 år den 23. juli i år. Det fejrer vi her på EsbjergLiv.dk, hvor vi igennem 10 spændende kapitler fortæller historien om det lokale fodboldflagskib. Her får du sjette kapitel, som omhandler årene fra 1980-1990.
Med de gode resultater i bagagen fra mesterskabet i 1979 og udsigten til professionel fodbold i Danmark i 1980’erme så fremtiden lys ud for EfB. Men sådan gik det ikke.
Mesterholdet blev stille og roligt opløst, og klubben formåede ikke at skaffe de rigtige afløsere. Dette kunne ses på tabellen, hvor EfB sank stadig længere og længere ned.
Det satte gang i et større kaos.
Det sidste mulige højdepunkt kom i 1985 hvor EfB igen var i en pokalfinale, denne gang mod Lyngby. Kampen blev dog tabt med 3-2, hvilket imidlertid var til at håndtere i forhold til katastrofen i 1986. Her rykkede klubben nemlig ned i 2. Division. EfB var ude af den bedste række.
Det skulle vise sig at EfB fik stadig større problemer. Man formåede ikke at få klubben tilbage til den bedste række hurtigt, og det blev utroligt svært at få økonomien til at hænge sammen. Det professionelle selskab måtte lukkes og det begyndte at blive umuligt at holde på de bedste spillere.
Først i begyndelsen af 1990’erne kom der nogenlunde styr på resultater og økonomi, om end spillet på banen fortsat var ustabilt. Det kommer vi nærmere ind på i næste kapitel.
Stjernespillere var der nok af
Selvom årtiet generelt var til glemmebogen, så kom der alligevel nogle fantastiske spillere ud af Esbjerg. Unge Michael Schjønberg, der senere fik en lang karriere i udlandet og på landsholdet fik fx debut sidst i årtiet, nogenlunde samtidigt med, at Jens Jørn Bertelsen vendte hjem til EfB og spillede de sidste par år af sin karriere – og i øvrigt også agerede træner uden den helt store succes. Senere åbnede ‘Sjønne’ Jensens Bøfhus i Esbjerg.
Målmanden med rekordmange kampe for klubben, 474, Ole Kjær, der i lighed med Jens Jørn Bertelsen, var blevet kåret som årets spiller i Danmark tidligere, tog en afstikker til Næstved i tre år, men kom hjem til Esbjerg igen.
John Lauridsen er en tredje kendt skikkelse, der gjorde sig på det danske landshold i 1980’erne i lighed med de to førnævnte. Han havde fået sin debut i Esbjerg-trøjen i 1978, men røg til Spanien i 1981, hvor han spillede for Malaga og Espanol frem til 1990. De har alle tre en stjerne i Esbjergs Walk of Fame udenfor Blue Water Arena.
Michael ‘Mex’ Pedersen begyndte også sin lange EfB-karriere i 1980’erne. Trods en afstikker til både Osasuna og Ikast er han i dag et af de største klubikoner, selvom han ikke spillede på de bedste hold i EfB’s historie.
Niels Erik Søndergaard spillede hele sin seniorkarriere i EfB, og fortsatte i klubben som både det ene og det andet, og er nok bedst husket for sine mange år som sportsdirektør.
Teksten er skrevet og redigeret af Tage Elkjær, Erik Hilmar Kragh og Fjodor Pedersen.
Kilder: EfB-retro.dk, EfBhistorik.dk, EfB.dk, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, DBU og Verner Bruhn: Idræt i Esbjerg, 2005.
