På lørdag lukker Ørsted kulkraftværket i Esbjerg og skal efter endt oprydning levere den lejede grund tilbage til Esbjerg Havn, som den var ved overtagelse. Det vil med andre ord sige, at landets tredjehøjeste bygningsværk, “Vestkraftskorstenen”, skal jævnes med jorden.
Den er muligvis nok ikke landets kønneste bygning, men den er dog et symbol på Esbjerg – og i nogles øjne næsten på højde med de fire hvide mænd.
Skorstenen ved Esbjergværket er et af landets højeste bygningsværker, kun overgået af en stor Siemens-vindmølle i Østerild og pylonerne på Storebæltsbroen.
Uanset om man kommer flyvende, sejlende fra vandsiden eller kørende ad motorvejen på vej mod Esbjerg, er den 250 meter høje, hvide skorsten et pejlemærke, der er svær at overse.
Men inden for to år kan den være jævnet med jorden. Det bekræfter både Ørsted og Esbjerg Havn.
– Ørsted skal levere en tom grund tilbage, som den var ved overtagelse, og det var uden skorsten på, så ja, den skal rives ned, siger Dennis Jul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn.
Han ved af gode endnu ikke, hvem en eller flere fremtidige lejere af grunden bliver, men det er nærliggende at tro, at det kunne blive aktiviteter indenfor vindmølleindustrien, der fylder godt op på arealerne ved siden af værket.
Når værket lukker på lørdag, vil nogle medarbejdere fra Ørsted dog fortsat blive på den 230.000 kvadratmeter store grund – svarende til cirka 33 fodboldbaner – for at rydde op og gøre klar til den kommende nedrivning – ikke blot af skorstenen, men også af de mange øvrige bygninger.
Hos Ørsted oplyser man, at der kommer til at pågå en proces i løbet af efteråret, hvor de sammen med Esbjerg Havn aftaler de nærmere konditioner for, hvad der skal ske med bygningerne på grunden, og herefter går en proces i gang med nedrivning og oprensning.
En så stor nedbrydnings- og nedrivningsopgave skal typisk sendes i udbud, og derfor ved ingen endnu hvornår, hvordan eller hvorledes det hele i praksis vil komme til at foregå. Men Ørsted estimerer, at de kan påbegynde saneringsarbejdet i foråret 2025 og tilbagelevere grunden til udlejeren i løbet af et til to år.
Værket lukker på lørdag
Esbjergværket er Ørsteds sidste kulfyrede kraftvarmeværk. Med lukningen bliver selskabets energiproduktion stort set fossilfri.
– Nedlukningen af det sidste kulfyrede kraftvarmeværk markerer afslutningen på et kapitel i vores grønne omstilling. Esbjergværket har i mange år bidraget væsentligt til det danske energisystem ved at levere el og systemydelser til elnettet og fjernvarme til Esbjerg Kommune, siger Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning i en pressemeddelelse om lukningen, der egentligt skulle være sket for længst, men:
– De danske myndigheder pålagde os at fortsætte driften af Esbjergværket frem til den 31. august af hensyn til elforsyningssikkerheden. Det har vi selvfølgelig efterkommet, men vi mener, at vi som samfund bør udfase brugen af gas, olie og kul så hurtigt som muligt.
Det årlige forbrug af kul på Esbjergværket har ligget på ca. 500.000 tons, hvilket svarer til en CO2-udledning på ca. 1,2 mio. tons (eller den årlige udledning fra ca. 600.000 biler i EU, der kører på fossile brændstoffer). Lukningen af Esbjergværket er sidste store skridt på Ørsteds rejse mod at opnå en grøn andel af energiproduktionen på 99 % i 2025.
Elproduktionen vil fremover blive dækket af andre kraftværker samt vindmølleparker og solcelleanlæg, og det lokale forsyningsselskab i Esbjerg er i gang med at etablere en alternativ produktionskapacitet, der skal levere fjernvarme til Esbjerg Kommune.
De 50 medarbejdere, der arbejder på Esbjergværket, vil enten få en anden stilling i Ørsted, gå på pension eller blive opsagt.
Fakta: Esbjergværket har rødder tilbage til 1943. Det nuværende anlæg, som officielt hedder ESV3 (Esbjergværket Blok 3), blev taget i brug i 1992, hvor skorstenen også blev opført for at lede røgen væk fra byen. Esbjergværket har leveret varme svarende til 210.000 hustandes forbrug og el svarende til 100.000 hustandes forbrug.
