Esbjergs uofficielle vartegn skal væltes

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

På lørdag lukker Ørsted kulkraftværket i Esbjerg og skal efter endt oprydning levere den lejede grund tilbage til Esbjerg Havn, som den var ved overtagelse. Det vil med andre ord sige, at landets tredjehøjeste bygningsværk, “Vestkraftskorstenen”, skal jævnes med jorden.

Den er muligvis nok ikke landets kønneste bygning, men den er dog et symbol på Esbjerg – og i nogles øjne næsten på højde med de fire hvide mænd.

Skorstenen ved Esbjergværket er et af landets højeste bygningsværker, kun overgået af en stor Siemens-vindmølle i Østerild og pylonerne på Storebæltsbroen.

Uanset om man kommer flyvende, sejlende fra vandsiden eller kørende ad motorvejen på vej mod Esbjerg, er den 250 meter høje, hvide skorsten et pejlemærke, der er svær at overse.

Men inden for to år kan den være jævnet med jorden. Det bekræfter både Ørsted og Esbjerg Havn.

– Ørsted skal levere en tom grund tilbage, som den var ved overtagelse, og det var uden skorsten på, så ja, den skal rives ned, siger Dennis Jul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn.

Han ved af gode endnu ikke, hvem en eller flere fremtidige lejere af grunden bliver, men det er nærliggende at tro, at det kunne blive aktiviteter indenfor vindmølleindustrien, der fylder godt op på arealerne ved siden af værket.

Når værket lukker på lørdag, vil nogle medarbejdere fra Ørsted dog fortsat blive på den 230.000 kvadratmeter store grund – svarende til cirka 33 fodboldbaner – for at rydde op og gøre klar til den kommende nedrivning – ikke blot af skorstenen, men også af de mange øvrige bygninger.

Hos Ørsted oplyser man, at der kommer til at pågå en proces i løbet af efteråret, hvor de sammen med Esbjerg Havn aftaler de nærmere konditioner for, hvad der skal ske med bygningerne på grunden, og herefter går en proces i gang med nedrivning og oprensning.

En så stor nedbrydnings- og nedrivningsopgave skal typisk sendes i udbud, og derfor ved ingen endnu hvornår, hvordan eller hvorledes det hele i praksis vil komme til at foregå. Men Ørsted estimerer, at de kan påbegynde saneringsarbejdet i foråret 2025 og tilbagelevere grunden til udlejeren i løbet af et til to år.

Værket lukker på lørdag

Esbjergværket er Ørsteds sidste kulfyrede kraftvarmeværk. Med lukningen bliver selskabets energiproduktion stort set fossilfri.

– Nedlukningen af det sidste kulfyrede kraftvarmeværk markerer afslutningen på et kapitel i vores grønne omstilling. Esbjergværket har i mange år bidraget væsentligt til det danske energisystem ved at levere el og systemydelser til elnettet og fjernvarme til Esbjerg Kommune, siger Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning i en pressemeddelelse om lukningen, der egentligt skulle være sket for længst, men:

– De danske myndigheder pålagde os at fortsætte driften af Esbjergværket frem til den 31. august af hensyn til elforsyningssikkerheden. Det har vi selvfølgelig efterkommet, men vi mener, at vi som samfund bør udfase brugen af gas, olie og kul så hurtigt som muligt.

Det årlige forbrug af kul på Esbjergværket har ligget på ca. 500.000 tons, hvilket svarer til en CO2-udledning på ca. 1,2 mio. tons (eller den årlige udledning fra ca. 600.000 biler i EU, der kører på fossile brændstoffer). Lukningen af Esbjergværket er sidste store skridt på Ørsteds rejse mod at opnå en grøn andel af energiproduktionen på 99 % i 2025.

Elproduktionen vil fremover blive dækket af andre kraftværker samt vindmølleparker og solcelleanlæg, og det lokale forsyningsselskab i Esbjerg er i gang med at etablere en alternativ produktionskapacitet, der skal levere fjernvarme til Esbjerg Kommune.

De 50 medarbejdere, der arbejder på Esbjergværket, vil enten få en anden stilling i Ørsted, gå på pension eller blive opsagt.

Fakta: Esbjergværket har rødder tilbage til 1943. Det nuværende anlæg, som officielt hedder ESV3 (Esbjergværket Blok 3), blev taget i brug i 1992, hvor skorstenen også blev opført for at lede røgen væk fra byen. Esbjergværket har leveret varme svarende til 210.000 hustandes forbrug og el svarende til 100.000 hustandes forbrug.

Læs også:

Nye bøger – valgt af eleverne selv – skal give læselyst i Esbjergs folkeskoler

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Irene Kubel Madsen fra Esbjerg er med i Robinson Ekspeditionen 2025. Foto: Pontus Rudolfson/Viaplay.
Irene om sit Robinson-exit: - Jeg var fysisk drænet
Simone elsker sine globale udfordringer og muligheder. Foto: Johnny Tauman.
Tog springet fra Nuuk til Esbjerg - nu skal hun bruge et højdespring
Nyheder fra havnefronten. Fotos/Collage: Johnny Tauman.
Et mekka for færge-spotters
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!