Nedslidte moteller, roadtrips, sangskrivning og sne: Drømmen om Amerika lever for Rikke og Rasmus, der for nyligt er blevet nomineret til fem awards over there.
De knokler for en karriere i en branche, der er hård og utaknemmelig som få. Rikke Egholm Ravn fra Esbjerg, der til dagligt er radiovært på Classic FM og Radio Mars, og Rasmus Pedersen fra Aarhus, der arbejder som konsulent. Begge er de i 40’erne.
Til sammen udgør de grundstenene i Glimtvis, der mest er en duo bestående af de to, men til tider også et fuldblodsorkester med yderligere fire musikere på scenen.
I efteråret udgav de albummet “Nashville Confessions”, som var blevet til via samarbejder med sangskrivere fra USA.
Pladen er indspillet i forskellige studier i Danmark i Aalborg og Odense, Aarhus og Esbjerg, men flere numre er også indspillet og produceret i Nashville med amerikanske musikere – og til sidst er pladen trykt i Polen. Så den transatlantiske tanke er med på albummet.
I januar var Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen atter i USA – mest for at pleje og udvide deres netværk, men også for at se mere af det store land. Suge inspiration og indtryk til sig. – og skrive lidt mere. Og oplevelser fik de lige fra flyet landede i Nashville.
Det sneede nemlig, hvilket sker meget sjældent i den østamerikanske hovedby i staten Tennessee, der har nogenlunde samme indbyggertal som København.
– Det var som at komme til en spøgelsesby. De har ingen sneplove og den slags, da de så sjældent har brug for det, så det er billigere bare at lukke byen ned, fortæller Rasmus Pedersen, der fik et flashback til coronatiden herhjemme i Danmark.
– Når selv McDonald’s og Starbucks er lukket, så ved man, det er alvor!
‘Undtagelsestilstanden’ betød, at et planlagt besøg på en radiostation og på et lokalt spillested blev aflyst for den danske duo, der i stedet fik uventet bedre tid til at pleje netværket, de har opbygget over there.
Da de efter den ti dage lange rejse kom hjem til Jylland igen, tikkede en glædelig nyhed ind. Glimtvis er blevet nomineret i hele fem kategorier ved ISSA Awards, hvor der er prisuddeling i Atlanta. Endnu en grund til at holde linjen varm til Guds eget land.
– Og hvis vi ikke skulle gøre det nu, hvornår så? Vi er jo ikke 24 år gamle længere, vi har opbygget et fantastisk netværk derovre, hvor vi samarbejder med navne, der har vundet Grammy Awards og skriver for store navne. Forbindelsen er måske opstået lidt tilfældigt, men nu er den der, og så skal vi selvfølgeligt pleje den, siger Rikke Egholm Ravn.
– En ting er at ens venner og naboer får øje på én, noget andet er, at folk i USA gør. Vi har en lille åbning i Sverige, vi skal spille på en festival i England til maj, men vi kender ingen i fx Tyskland. Det gør vi til gengæld i USA, og selvom det er langt væk, så giver det mening at prioritere og udvide det, siger hun.
Til gengæld er det hverken det billigste eller letteste. Det er nemlig svært at få en arbejdstilladelse i USA, og det skal man have, selvom man blot vil spille lidt guitar på en bar.
LÆS OGSÅ: Indspiller plade på tværs af Atlanten
– Så når vi har været ovre for at spille, er vi jo gået under radaren. Vi har ikke selv medbragt instrumenter, da det kunne vække mistanke. Det er svært at få et arbejdsvisum til USA – nu måske endnu mere end før , men det vil give god mening for os at forsøge at få det, siger Rikke Egholm Ravn, der drømmer om at duoen måske tog derover et par måneder ad gangen.
– Og det er ikke fordi, vi regner med at blive verdensstjerner af den grund, men vi føler, at vi er ved at være inde omkring et netværk, hvor vi ikke bare er et par skandinaver, der kommer og håber at få nogle til at skrive sange med os, men vi er blevet nogle, som de rent faktisk også kan bruge den omvendte vej rundt, fortæller Rasmus Pedersen, der dog indrømmer, at der er flere benspænd – også på det personlige plan.
– Vi har jo begge to børn, vi savner så snart, vi sætter os op i flyveren og vi har jo begge to fast voksenarbejde herhjemme. På den måde kan det jo virke tudetosset at forfølge de ambitioner, men vi ville jo også fortryde det, hvis vi lod det hele ligge. Man skal ikke tage fejl af, at de musikere og sangskrivere derovre knokler fra morgen til aften, og hvis vi gerne vil fremstå som nogle, der mener noget med tingene, så er vi nødt til at vise noget energi og tage noget initiativ. Til gengæld kan de hjælpe os med at sparke nogle døre ind og få os ud at spille på nogle festivaler og spillesteder.
Glimtvis har valgt en taktik om at være tilgængelige og åbne. De siger aldrig nej til et job, selvom andre måske ville gøre det. Det har til gengæld medført en masse oplevelser i de yderste afkroge af Danmark.
– Vi må sande, at vi ikke er et sted, hvor vi bliver booket til de 20 største spillesteder i landet og kan nøjes med det. Vi har ikke noget bookingbureau eller agenter, der tager sig af den slags, men jeg vil også hellere spille på et galleri i Hillerød for syv mennesker, som vi har prøvet, og vide, at de syv mennesker rent faktisk lytter, end at stå foran flere tusinde, hvor ingen måske går op i, om vi er der. Forstå mig rigtigt; Vi skal være tilgængelige. Det er vores taktik. Andre musikere har måske en anden taktik, men vi siger altid ja, fortæller Rikke Egholm Ravn og afslører, at duoen går med tanker om at udvide paletten lidt:
– Vi har en historie, som andre kan lære af. Vi har prøvet at lave en plade med nogle mennesker på den anden side af jorden. Og vi har selv stået for at få den drøm til at gå i opfyldelse. Det kan måske være en inspirerende historie for yngre sangskrivere, så vi overvejer at udbyde en slags fortællekoncerter til måske efterskoler, biblioteker og den slags. Altså fokusere på det her med at være iværksætter, som man jo i høj grad også skal være, hvis man vil noget med sin musik.
Glimtvis har tidligere varmet op for veletablerede danske navne som Ivan Pedersen og BAAL. De spillede oprindeligt covernumre, men begyndte senere at lave deres eget. Via deres tilstedeværelse på en countryfestival i Odense kom de for et par år siden for første gang i kontakt med nogle musikere og sangskrivere fra USA – og resten er historie, som man siger.
Det amerikanske spor vil de fortsætte i, har flere numre i kassen, og det bliver helt sikkert til en ny plade i samme genre. Men det bliver ikke en Nashville Confessions volume 2, afslører Rasmus Pedersen:
– Den plade var jo – som titlen antyder – en plade om at rakke rundt på bedste irrationelle vis for at forfølge den her drøm. Hvorfor gør man det, hvorfor lider savner og knokler man så meget og bruger flere penge, end man tjener? De sange blev skrevet ud fra vores perspektiv, nu kunne vi godt tænke os at skifte fra første- til tredjeperson og fortælle nogle andre historier.
