Onsdag forener lokale grønlændere sig i ny forening, som både skal være med til at integrere, men også være paraply for fritidsaktiviteter som sangkor og boldspil.
Helle Vestergaard er selv halv dansk og halv grønlandsk. Født i Helsingør for 51 år siden, men har boet skiftevis i Grønland og i Danmark.
Hun er uddannet socialrådgiver på UC Syd i Esbjerg, og har sit eget firma med psykoterapeutiske ydelser. Og nu er hun i front for en arbejdsgruppe, der vil stifte en forening for grønlændere, der er bosiddende i Esbjerg Kommune.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
– Mit indtryk er, at der i Esbjerg er mange grønlændere, som kan mangle et sted at samles – eller noget at samles om. Bare det at tale sit eget sprog med ligesindede, kan man ind imellem savne. I de fire store byer findes afdelinger af Det Grønlandske Hus og andre foreninger, men det har vi ikke længere her i byen, fortæller Helle Vestergaard.
Hun understreger, at også halvgrønlændere som hende selv og fx ægtefæller til grønlændere også er velkomne i foreningen, og er sikker på, at behovet findes. Der er nemlig blevet gjort sonderinger i diverse Facebook-grupper.
– Vi har en ambition om på sigt at afholde 3-4 arrangementer om ugen af forskellig art. I den mere alvorlige afdeling kunne det være foredrag om fx danske samfundsforhold, kulturforskelle mellem Danmark og Grønland eller workshops. I den mere muntre afdeling er der sang og musik, sport, fejring af nationaldag og deltagelse i vores grønlandske melodigrandprix, hvor herboende grønlændere fra forskellige byer dyster mod hinanden, fortæller Helle Vestergaard.
Bedre liv fremmer beskæftigelsen
Helle Vestergaard er ked af at se, når kommunale projekter lukker for at spare penge på kort sigt.
I Esbjerg har vi indtil sidste år haft både Morgenrøden på Gl. Vardevej og Oqqumut i Østerbyen. Men sidstnævnte blev lukket med vedtagelsen af det forrige kommunale budget. Noget, som har efterladt mange på perronen, mener Helle Vestergaard.
– Lukningen af Oqqumut kan på længere sigt blive meget, meget dyrere for samfundet og kommunen, hvis man taber nogle mennesker på gulvet, mener Helle Vestergaard, som også føler, at grønlænderne i stigende grad bliver marginaliseret, når tilbuddene og beskæftigelsesindsatser droppes.
Hun understreger, at det ikke vil være den nye forenings opgave at samle folk op, men alligevel tror hun, at foreningen kan være med til at gøre meget godt.
– Hvis man har det godt, føler man sig også mere modtagelig over for at komme i beskæftigelse. Hvis man føler sig forstået og velkommen, vil man gerne selv bidrage. Den gensidige integration ligger mig meget på sinde, og det er en af de ting, vi kommer til at sætte fokus på. Som grønlænder skal man lære at forstå kulturen og humoren her i Danmark, og der er i øvrigt også mange ord, vi ikke har på grønlandsk, som derfor kan være svære at oversætte direkte, så mange ting bliver måske misforstået, fortæller Helle Vestergaard.
Drikker du ikke??!
Hun bliver ofte selv mødt af fordomme om grønlændere, som da hun fx var til et bryllup og drak sodavand, hvor en af de andre gæster udbrød: “Drikker du ikke [alkohol]??! Jamen … er du ikke grønlænder?!”
– Jeg har lært, at det ofte bunder i folks egen usikkerhed, at der kan ryge noget forkert ud af munden på dem engang imellem. Og selvom man ofte bliver mødt af fordomme, så skal man ikke lade sig trække ned fra den stol, man sidder på, som Helle Vestergaard formulerer det.
– Der findes mange hel- og halvgrønlændere, som er ganske godt integrerede på arbejdsmarkedet og i det danske samfund, men dem bemærker man nok ikke i lige så høj grad, siger hun, og bruger sin egen datter som et godt eksempel. Hun har en pæn stilling i en stor tysk virksomheds danske afdeling på Sjælland.
– Men den grønlandske kultur er stærk og er dybt forankret i os, så vi har brug for en forening, hvor vi kan dyrke vores ophav og fælles baggrund og samtidigt udbrede forståelsen for det danske samfunds værdier og normer, slutter Helle Vestergaard, der er opvokset i Aasiaat (det tidligere Egedesminde) i Vestgrønland, og anden gang kom til Danmark som ung pige i huset hos en familie i Vordingborg efter endt skolegang. Siden har hun atter været hjemme i Grønland i nogle år, men har de seneste fire år boet i Esbjerg.
Fakta: Der er stiftende generalforsamling for den nye forening hos Vindrosen, Exnersgade 4, onsdag den 11. september klokken 17.30, hvor alle interesserede er velkomne. Der er udskrevet en konkurrence om foreningens navn, som forventes vedtaget sammen med de øvrige vedtægter.
