På lørdag klokken 18 skulle en stolt Bilal Hussain have indledt og budt velkommen i sal 8 i biografen i Broen, når hans første spillefilm skulle fremvises ved et lukket arrangement. Tirsdag gik den unge mand uventet bort, blot 33 år gammel.
Sent onsdag aften tikkede en bedrøvelig mail ind hos undertegnede. Under overskriften “En trist update!” meddelte Bilal Hussains pr-bureau, at den esbjergensiske filmskaber tirsdag var gået bort.
Så sent som mellem jul og nytår talte jeg med Bilal om den forestående filmpremiere. Han var fyr og flamme og glædede sig til premieren på filmen “Det er her for dig min engel”, som er optaget i Esbjerg med lokale skuespillere i rollerne.
I forsommeren 2024 var Bilal i praktik her på EsbjergLiv.dk i en måned. Jeg lærte ham at kende som en yderst arbejdsom og flittig ung mand. På trods af sin klejne statur og besvær med at gå, der skyldtes en genetisk, kronisk sygdom, der svækkede muskelmassen, slæbte han kilovis af kameraudstyr ind og ud og op og ned.
Særligt lokalsporten interesserede Bilal. Med liv og sjæl forsøgte han at dække alt lige fra håndbold til vandpolo. I en årrække var det netop dette emne, som han på den lokale Tv-Glad-station havde dækket i sit ugentlige sportsprogram. Herfra husker mange nok den passionerede reporter, som var ovenud lykkelig for praktikpladsen hos EsbjergLiv.dk, fordi han igen kunne udleve en af sine passioner.
Og selvom praktikperioden her på kontoret var frivillig – Bilal var førtidspensioneret – knoklede han fra morgen til aften og i de fleste weekender, hvis historierne interesserede ham. Bilal var video-/tv-mand, men havde stor iver efter at lære at skrive artikler på trods af en medfødt ordblindhed. Hans danske talesprog fejlede ikke noget, selvom han først kom til Danmark som tiårig.
Bilal var ikke bange for at komme med sine egne idéer og forslag, og viste i den forbindelse en stor stædighed, der helt sikkert bundede i, hvor meget han rent faktisk gik op i tingene. Han forstod ikke altid, hvorfor vi på EsbjergLiv.dk skulle gøre tingene lidt anderledes, end han var vant til fra Tv-Glad, men accepterede det, om end han afkrævede en ordentlig, saglig forklaring.
For år tilbage udgav han en egenfinansieret roman, en krimi på engelsk. Og alle manuskripter til sine mange kortfilm forfattede han selv. Drejebog og det hele. Locations, sponsorer og distribution sørgede han også selv for på forbilledlig vis. På uafhængige filmfestivaler over alt i verden modtog han priser – blandt andet i Cannes. Ifølge filmdatabasen IMDB blev det i alt til 38 priser. Han tog sågar til Hollywood og pitchede sine manuskripter. Den store drøm var en Oscar, og for Bilal var ingen drøm umulig, selvom han havde mange odds imod sig.
I sit korte liv nåede Bilal at være gift i et par år. Han blev født i Pakistan i maj 1992, men var canadisk statsborger, da hans far fik et professorat i Toronto i to år. Af samme årsag endte familien efterfølgende i Esbjerg for 23 år siden.
Efter familiens ønske gennemføres filmfremvisningen på lørdag. Her vil forældrene sige et par ord til de inviterede gæster.
Æret være Bilals minde.
