Rigmand bag milliondonation blev konkret: – Måske min sidste chance 

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I december meldte Hoffmann-Fonden ud, at man ville donere 100 millioner kroner til nye tiltag inden for kunst, kultur, byudvikling og sport i Esbjerg Kommune. Ved et pressemøde i dag blev flere konkrete visioner præsenteret.  

“Raskt må det gå” er ikke længere Esbjergs motto. Alligevel synes det fortsat at være mantraet for 87-årige Johan Preben Hoffmann. I hvert fald fornemmer man på ham, at det gerne måtte gå lidt hurtigere med at få konkrete projekter ført ud i livet her i kommunen. Ofte er benspændene af økonomisk karakter. 

Til dels derfor spæder Hoffmann via en almennyttig fond til, så ambitionerne lettere og hurtigere kan få ben at gå på. 

Johan Hoffmann opbyggede sin formue gennem dyrefodervirksomheden Arovit Petfood. Salget omkring årtusindeskiftet gjorde ham med ét til en af byens mest velhavende mænd. Og selvom han ikke opholder sig ret meget i Esbjerg længere – han befinder sig det meste af året under sydlige himmelstrøg i Spanien sammen med konen Inge – er der ingen tvivl om, at Esbjerg fortsat ligger den aldrende rigmands hjerte nært. 

– Det der ord rigmand, det har jeg nu altid syntes var lidt mærkeligt, bemærkede mæcenen, da pressen i dag var inviteret til møde på Nordre Dokkaj, hvor blandt andet Hoffmann-Fonden har til huse. 

Flankeret af direktør i Hoffmann-Fonden Erik Haldan, næstformand Henry Heiberg, direktør Allan Lorentzen samt pressemand Frede Madsen, satte hovedpersonen selv ord på nogle af de overvejelser, han har gjort sig i forhold til den store gave til byen; donationen på 100 millioner kroner, der blev offentliggjort kort før jul. 

Samtidigt blev det meldt ud, at Hoffmanns tre døtre, Bettina, Pernille og Henriette Hoffmann, overdrages ejerskabet af Hoffmann Esbjerg Holding A/S i et generationsskifte, hvor faderen fremover vil beklæde posten som bestyrelsesformand. 

Hoffmann Esbjerg Holding A/S er omdrejningspunkt for koncernens virksomheder, fonde og formueforvaltning. Virksomheden ejer helt eller delvist flere virksomheder i Esbjerg. 

– Det er måske sidste chance for at kunne give noget tilbage til Esbjerg. Vi har gennemført et vellykket generationsskifte og mine døtre sidder nu på kagen, og de sidder andre steder end i Esbjerg, forklarede Hoffmann og understregede, at hvis han i sin tid ikke havde fået hjælp af Esbjerg Kommune og den daværende erhvervsstøtteordning til at opføre den store Arovit-fabrik i Kjersing, så havde han helt sikkert ikke siddet her i dag og været den glade giver. 

Johan Hoffmann (th) satte ord på, hvorfor han har valgt at donere endnu flere penge til Esbjergs ve og vel. Foto: Fjodor Pedersen.
Johan Hoffmann (th) satte ord på, hvorfor han har valgt at donere endnu flere penge til Esbjergs ve og vel. Foto: Fjodor Pedersen.


Fond skruer op for donationerne

For de fleste fonde er det kutyme at udlodde overskuddet eller renterne af grundkapitalen. Sådan er det ikke for Hoffmann-Fonden, der blev indstiftet i 2016, og siden har ydet løbende eller engangsstøtte til alt fra Esbjerg Festuge, Esbjerg Ensemble, Børns Voksenvenner, kunstgræsbaner og juletræet foran Musikhuset.

Oprindeligt var tanken at bruge cirka syv millioner kroner om året, men med den nye pengetilførsel på 80 millioner, så kapitalen nærmer sig 200 mio. kr., kan der altså skrues lidt op for aktiviteterne i de kommende fem år, hvor man regner med at kunne udlodde over 20 mio. om året. 

Det særlige ved Hoffmann-Fonden er, at det ikke er planen at grundkapitalen skal blive stående til evig tid – denne spises der af løbende, så der om 20-25 år ikke er mere at udlodde. Man sidder så at sige ikke på pengene, men får dem ud at leve i almennyttighedens navn og til gavn. 

Endrupholm-fonden, som er den anden fond i porteføljen, tilføres 20 millioner som blandt andet skal bruges på at opbygge koncertfaciliteter på herregården Endrupholm, hvor Johan Hoffmann selv boede indtil for få år siden. 

Allerede nu fungerer Endrupholm som kulturelt samlingspunkt, hvor der fx sidste år blev afholdt udendørs sommeropera i den bagvedliggende park. Der er også gjort klar til, at stedet i fremtiden kan rumme kunstudstillinger.

Promenadekoncerter og ny bypark
Fire millioner kroner over fem år lægges der op til skal bruges på at arrangere promenadekoncerter en eller to gange om året, som man kender det fra England og BBC’s traditionsrige proms. 

Det kunne blive på Torvet, Tobakken eller i Musikhuset og vil blive til i samarbejde med Esbjerg Ensemble. Idéen er også at invitere lokale kor med – og ikke mindst at blande genrerne og fx opføre lokal rockmusik i symfonisk form – det kunne helt konkret være en Sebastian Wolff-komposition. 

Koncerterne kunne muligvis også opføres i Byparken, der tidligere har dannet ramme om alt fra opera til punkmusik. Netop byparken og dens forestående forvandling er også et af de punkter, hvor Hoffmann allerede i forvejen bakker op økonomisk sammen med andre lokale fonde. 

Den gamle legeplads får også en tiltrængt makeover. Illustration: Henning Larsen Architects.
Illustration af den nye legeplads i Byparken. Illustration: Henning Larsen Architects.


Til dagens møde blev det afsløret, at der, udover de allerede afsatte midler, også er øremærket et beløb på fire millioner kroner til indkøb af kunst, der skal pryde den nye park. Det er også besluttet at donere i alt 3,5 millioner kroner yderligere til selve parkomdannelsen og fornyelsen af legepladsen – det kommer udover de ti millioner, som Hoffmann-Fonden i forvejen har spyttet i kassen til formålet.
 

Sporten og kulturen tilgodeses
Hoffmann er blandt ejerne af selskabet bag EfB, der igen kom på lokale hænder efter en turbulent omgang juristeri i løbet af jubilæumsåret 2024. Og netop en pengegave til EfB var noget af det eneste, der inden jul blev offentliggjort som værende en del af de i alt 100 millioner til byen. 

12 millioner kroner får boldklubben, og disse skal blandt andet gå til ansættelse af tre nøglemedarbejdere, mens også moderklubben og talentudviklingen tilgodeses. 

Det gør den også på den måde, at EfB’s amatørafdeling bliver tilgodeset med én million kroner som grundlag for langt om længe at stable en stadionkoncert på benene på Blue Water Arena. Der nævnes ingen konkrete navne endnu, men koncerten vil sandsynligvis blive afviklet i 2026, hvor det forventede overskud så tilfalder EfB’s børne- og ungdomsafdelinger. 

Som nogle nok husker, donerede Hoffmann-fonden kort før sommerferien i alt to millioner kroner til byens fire eliteidrætsklubber, men ønsket om at skabe gode og bedre rammer for klubberne på Gl Vardevej lever videre i det største projekt, der i dag blev omtalt: 20 millioner kroner til en fælles state-of-the-art topmoderne træningshal, som også andre foreninger og klubber kan få glæde af, ligesom der i tanken skal være faciliteter for publikum. 

– Visionen om at få opført en sådan hal er som sådan ikke ny, og vores bidrag kan ikke stå alene. Der skal være andre fonde eller kommunale midler med til at køre projektet i mål, ligesom det i øvrigt gør sig gældende med alle de ting, vi præsenterer i dag, fortalte Henry Heiberg. 

Johan Hoffmanns oldefar var med til at grundlægge dokhavnen i Esbjerg for over 125 år siden. Faktisk lige udenfor de vinduer, hvor dagens pressemøde foregik og hvor fondene og Hoffmann Holding har adresse. 

Den internationalt anerkendte kunstner Monira Al Qadiri skal opføre værket, som placeres på Englandskaj på Dokken. Foto: Esbjerg Kommune.
Den internationalt anerkendte kunstner Monira Al Qadiri skal opføre værket, som placeres på Englandskaj på Dokken. Foto: Esbjerg Kommune.


Det er derfor også nærliggende, at en forskønnelse af netop dette område betænkes for nogle af Hoffmann-midlerne. For ikke så længe siden blev der præsenteret et kunstprojekt på Dokken, som får bevilget yderligere to millioner kroner for at sikre, at man kommer i mål med det samlede “Bykaj-projekt”, der også vil komme til at indeholde yderligere elementer udover det allerede offentliggjorte kunstværk.

Sammen med Esbjerg Kommune vil Hoffmann-Fonden efter særlige kriterier donere én million kroner til fordeling mellem byens foreninger, så den samlede pulje bliver større i år end sidste år.

I alt blev der altså i dag fremsat tilskud til hel eller delvis finansiering af projekter til nytte og gavn for Esbjerg og kommunens udvikling for 34,5 millioner kroner.

Læs også:

Et stykke Esbjerg-historie med titlen Rock'n'Roll, Hofdogs & Congobajere

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Claudio Wolff Suez melder sig ud af Kellermensch efter 19 år. Foto: Peter Langwithz Smith.
Bombe: Slut med Kellermensch - forlader bandet
EfB-tilskuere. Arkivfoto: Nordbastionen.
EfB lavede en Liverpool i Vejle
Affaldssortering kan hurtigt skabe panderynker - og gøres forkert. Arkivfoto.
Farvel til affaldssortering i køkkenet?
Mark Mikkelsen foran Kongensgade 70. PR-foto.
Guldægget flytter fra Torvet til ny adresse i hjertet af Esbjerg
Torvet i Esbjerg. Arkivfoto: Torben Meyer.
Sommerliv i Esbjerg City: Oplev events, musik og markedsstemning hele juli
Adm. direktør Henning Kirkegaard på Dansk Scannings papirlager, som rummer mere end 100 mio. dokumenter
Esbjerg-virksomhed vinder fodfæste i Tyskland: Eksportindsats bærer frugt
Sidste års vindere fra "Fælles om mad". Arkivfoto.
Hvem skal løbe med 10.000 og Frivillighedsprisen 2025?
Området omkring Mennesket ved Havet står over for en større makeover i de kommende år. Illustration: Plet Arkitektur.
Nyt liv til Esbjergs vartegn: Udviklingsplan skal løfte området omkring Mennesket ved Havet
Fantasyfestival breder sig i år over tre dage. Pressefoto.
Fantasyfestivalen vokser: Tre dage med magi, mørke og mytiske væsner i Esbjerg
Fredag var en festdag på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Pressefoto.
Rektor: - I samler os og kitter os sammen
Etiketten på Spiritusklubbens Havnegin er designet af Kasper Wetendorf Færgemann. PR-foto.
Nyhed fra havnen: Spiritusklubben lancerer Esbjergs egen gin
Luftfoto over Esbjerg, 2021. Pressefoto.
Esbjerg Kommune skærer i CO2-udledningen – men der er stadig lang vej igen

Det sker i Esbjerg

Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!