Robotter og innovation: Lego-konkurrence indtog universitetet

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Seks hold dystede lørdag om Lego-trofæet i Esbjerg, da den regionale afdeling af årets “First Lego League” (FFL) blev afholdt på Aalborg Universitet Esbjerg. First Lego League er verdens største videns- og teknologikonkurrence for børn og unge.

First Lego League: Challenge er en årlig, naturvidenskabelig teknologikonkurrence, som strækker sig over en periode på mindst otte uger. Konkurrencen har været afholdt siden 2001.

Målet med turneringen er blandt andet at inspirere børn og unge til at blive morgendagens ingeniører, forskere og problemløsere.

I løbet af arbejdsperioden får deltagerne mulighed for at prøve at programmere, udforske et spændende tema, opleve skaberglæde og føre egne idéer ud i livet. I år deltager i alt 247 hold fra hele Danmark.

Lørdag stod en af de regionale finaler på Aalborg Universitet Esbjerg.

Passionerede unge deltagere i alderen 10-16 år fra Ungdomsskolen Esbjerg, NXT Ev3lution fra Sønderborg, Esbjerg International School og to hold fra Ungdomsskolen på Fanø, har arbejdet intensivt på at færdiggøre deres Lego-robotter med programmering, finde deres kerneværdier og den passende teknologi til de seks udfordrende discipliner de skulle igennem ved konkurrencen, som blev afholdt lørdag mellem klokken 9 og 15 på Aalborg Universitet Esbjerg, der dermed var kulminationen på de mange timers og ugers arbejde.

First Lego League. Foto: AAUE.

Langt mere end bare at bygge klodser
Mads Valentin Bram, nuværende projektleder og dommer i First Lego League, samt tidligere vinder af konkurrencen i Danmark hele tre gange, guidede deltagerne igennem årets tema, “Submerged,” hvor Lego-robotter og innovative idéer smeltede sammen.

Hvert hold havde designet og programmeret enten en Lego Education Spike Prime eller en Lego Mindstorms-robot, hvor målet var at gennemføre så mange som mulig af de 15 missioner, der var på banen, på blot to og et halvt minut.

Robotterne er udstyret med lyssensorer, tryksensorer, ultralydssensor og kreative “værktøjer” som kraner, klove og skubbeværktøjer, så de kan løse så mange af opgaverne så præcist og fejlfrit som muligt.

First Lego League. Foto: AAUE.

Submerged
Med temaet “Submerged,” skulle deltagerne ikke kun demonstrere deres tekniske færdigheder, men også komme med innovative idéer om, hvordan vi kan blive bedre til at passe på havet i fremtiden. Til at bedømme konkurrencen er et dommerpanel, hvor halvdelen er forskere fra Aalborg Universitet Esbjerg, og den anden halvdel er repræsentanter fra teknologi- og ingeniørvirksomheder.

LÆS OGSÅ: Esbjerg-gruppe vil overvåge danske interesser under vandet

Som vi tidligere har beskrevet, er “Submerged” en del af den daglige forskning på Aalborg Universitet Esbjerg, hvor der foregår masser af forskning inden for undervandsrobotteknologi. Derfor var det oplagt, at universitetet var vært for konkurrencen i Esbjerg.

Besøgende til konkurrencen lørdag kunne samtidig få en unik mulighed for at opleve nogle af de undervandsrobotter, som universitetets forskere og studerende arbejder med til daglig, og dermed et indblik i den teknologi og innovation, der præger forskningsmiljøet her i Esbjerg.

Og vinderne blev …
Ikke nogen fra hverken Esbjerg eller Fanø!

First Lego League. Foto: AAUE.

Derimod var det NXT EV3lution fra Sønderborg, der tog sejren og derfor gik videre til finalen i Odense.

Der var dog også flere delkonkurrencer indlagt, og her vandt Esbjerg International School for “De bedste kerneværdier”, Esbjerg Ungdomsskole for “Den bedste innovative løsning”, Fanø Ungdomsskole – Blue Dragons for “Det flotteste robotdesign” og Fanø Ungdomsskole for “Årets vejleder.”

Den bedste robotkørsel formåede overall-vinderne fra NXT EV3lution fra Sønderborg også at udføre. Tjæreborg Skole skulle også have deltaget med et hold, men måtte desværre melde fra.

Læs også:

Velfærdsuddannelser stormer frem i Esbjerg trods fald på landsplan

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fire fra Esbjerg udtaget til landshold
Turen bliver - vist nok - ikke i samme bus, som man brugte ved havnejubilæet i 1968. Foto: Privat.
Nu kan du komme ind bag havnens hegn - i bus
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Syddansk Universitet i Esbjerg. Pressefoto.
Rekordstor interesse for SDU – og psykologi i Esbjerg vækker opsigt
ErhvervsAkademi Sydvest i Esbjerg. Arkivfoto.
Finans og byggeri hitter - men akademi oplever paradoks
– Jeg vil se hele verden fra dækket af et skib, siger Lullu-Andrea.
Lullu-Andrea fra Esbjerg skal sejle på legendarisk fuldrigger
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket

Det sker i Esbjerg

blue-water-arena
EFB - Lyngby Boldklub
499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!