En farverig fejring af fællesskab og forskellighed

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En russer og en rumæner mødtes i Esbjerg. Sammen med en helt masse andre mennesker af forskellig nationalitet. Nu inviterer de til en dag med aktiviteter, mad, kunst og musik.

Der bliver både noget for ganen, øjet, øret og hjertet, når det gamle Ting- og Arresthus i Esbjerg søndag den 18. maj åbner dørene for World Cultures Day – eller på dansk: Verdenskultursdag.

Fra klokken 11 til 14 inviterer Det Internationale Hus i Torvegade 23 til en dag fyldt med musik, kunst, workshops og mad fra hele verden – og ikke mindst mulighed for at møde mennesker med vidt forskellige baggrunde.

Arrangementet er en del af World Cultures Day, som markeres over hele verden, og i Esbjerg er det frivillige kræfter, der får det hele til at ske. Blandt dem er indretningsarkitekten Clarisa-Elena Diacono, 30, der kommer fra Iasi i Rumænien og har boet i Danmark i to og et halvt år, da hun flyttede sammen med sin rumænske kæreste, Alex, der er i gang med sin ph.d. og har arbejde på sygehuset. Også den ingeniøruddannede Julie Chirkov, 43, er med til at planlægge dagen. Hun er oprindeligt fra Rusland og flyttede til Danmark sidste år efter at have boet mange år i blandt andet Abu Dhabi sammen med sin mand, Maxim, der også er ingeniør og nu er udstationeret i Esbjerg.

– Det handler om at vise, at vi er forskellige – men også om, hvor meget vi har til fælles, siger Clarisa-Elena.

For det er jo ofte sådan, at når man laver mad sammen, danser eller skaber kunst side om side, forsvinder mange af de usynlige grænser, der ellers kan være mellem os. Og forskelligheder kan vitterligt føre til fællesskab og samtaler. Clarisa-Elena har netop i dag introduceret Julie for krydderurten løvstikke, som sidstnævnte slet ikke kendte til.

– Det er en af aktiviteterne på dagen: Gæt et krydderi. Det var rigtigt sjovt sidste år og er sådan en ting, der kan være med til at skabe interaktion, fortæller Clarisa-Elena.

Dagen byder også på andre interaktive workshops, blandt andet i kreativ skrivning og kunst, og gæsterne er velkomne til at bidrage til et fælles stykke patchwork, der symboliserer globalt fællesskab.

– Så kommer nogle med lapper fra Skandinavien, andre fra Mellemøsten og så videre. Så det bliver et helt unikt, internationalt værk, forklarer Julie, der straks efter ankomsten til Danmark begyndte at engagere sig i så mange aktiviteter, som hun kunne.

Hendes børn på 13 og 16 går på Den Internationale Skole i Guldager.

Der vil også være mulighed for at smage både søde og salte specialiteter fra forskellige lande – tilberedt af frivillige med rødder i blandt andet Syrien, Filippinerne, Tyrkiet, Ghana og Ukraine.

Julie Chirkov håber, at mange lokale vil lægge vejen forbi, også selvom de ikke selv har en international baggrund.

– Jeg tror, vi alle bliver rigere af at være nysgerrige på hinanden. Det her er ikke bare en dag for “de internationale”, men en dag for hele byen, siger hun.

– Når vi mødes i øjenhøjde, opdager vi, at det, vi har til fælles, ofte er større end det, der adskiller os, tilføjer Clarisa-Elena.

Verdenskultursdagen er gratis og åben for alle – og arrangeret i samarbejde med en lang række frivillige og aktører fra det internationale miljø i Esbjerg. Formelt af Esbjerg Tilflytterservice, der holder til i baghuset i Torvegade 23. Ligesom sidste år vil der være sat telte op i baggården, hvis nu vejrguderne ikke er nådige, hvor nogle af aktiviteterne foregår – andre foregår indendørs.

Læs også:

Stadionhallens forvandling til Blue Water Arena - et historisk forløb

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Tabea Schmid - ligaens nummer et på topscorerlisten med 34 mål. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg-topscorer skadet under VM-kamp – frygter alvorlig knæskade
Rikke Iversen, Team Esbjerg. Foto: Johnny Tauman.
Tillykke! Team Esbjerg har fået endnu et medlem af mødregruppen
Udviklingen fra Stadionhal til Blue Water Dokken.
Stadionhallens forvandling til Blue Water Arena - et historisk forløb
LIFE Fondens mobile laboratorium gæstede for nylig Bakkeskolen i Esbjerg, hvor eleverne fik lov at eksperimentere med solceller, sensorer og bioteknologi. Foto: Bakkeskolen.
Esbjerg styrker naturfagene med nyt partnerskab: Naturvidenskab rykker ud af klasseværelset
Kirppu i Esbjerg ligger på Østre Gjesingvej 26. PR-foto.
Loppesupermarked tilbyder gratis standleje til trængte familier
Skøjtebanen på Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
Så skete det: Skøjtebanen på Torvet er åbnet!
Åbning af Hotel Ansgar, 1. juli 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Jubilæum fejres lokalt: - Vi har meget at takke Esbjerg for
Farverig og spændende: Vestjyllands største mekaniske juleudstilling i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.
Julemanden kom til både Hjerting og Sædding
Karl Wallinius har løftet sit spil og sin konfrontatione med forsvaret
Ribe-Esbjerg HH jagter revanche mod BSH efter bittert pokal-exit
Byggeriet forventes at tage cirka tre år endnu. Foto: Johnny Tauman.
Nyt markant vartegn på Esbjerg Brygge skyder i vejret
Oliefyr. Genrefoto: David McElwee/Pexels.com.
Udfasning af oliefyr: Store forskelle mellem kommunerne – Esbjerg ligger midt i feltet
Vandtårnet troner højt på Bavnehøj - her ved en Henning Stærk-koncert i 2023. Til højre i billedet ses Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Torben Meyer.
Esbjerg Kunstmuseum flytter ind i Vandtårnet: Byens ikoniske vartegn får nyt (kultur-)liv

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!