Nutidens store børn kan nemt klikke porno frem på deres smartphones. I 1970’erne var det noget sværere, men ikke umuligt, at finde frem til det forbudte frække. Dét gjorde EsbjergLiv.dk’s Henrik List i antikvariatet Varebørsen i Skolegade som fremmelig 12-årig knægt fuld af boblende hormoner. I en helt anden og meget mere frisindet tid …
Uddrag af Henrik Lists upublicerede essay ”Mig, Mormor & Lille Lise – Historien om et smudskulturelt syndefald”.
”Antikvariatet Varebørsen lå i et lille, fritstående to-etagers-hus i historicistisk Skønvirke-stil midt i Esbjergs dengang mere heftige nattelivszone, men var ingen beverding med tobakståger og flyveskaller i luften.
Min mormors barndomsveninde var vokset op i lejligheden ovenpå, da hendes far havde drevet trykkeri/bogbinderi i stuen. I 1953 blev stedet lavet om til en blanding af antikvariat, byttecentral og retrobiks, ejet af ægteparret Hr. og Fru Hansen, hvis mandlige halvdel efter sigende var bror til Holger Fællessanger.
Butikken skiftede siden ejere, men fra starten i ’53 til lukningen i midten af 90’erne var bestyreren Svend Kjærgaard – kendt i Vesterbyen under øgenavnet ’Lille Lise’ – dens ikonografiske ansigt udadtil. Jeg erindrer ikke nogensinde at være blevet ekspederet af andre end ham, dengang jeg var stamkunde – som stor dreng og teenager i slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne.
Varebørsen var svær at overse i Skolegade med dens himmelblå facade dekoreret med tegninger af bøger, antikviteter, grammofonplader og et af de nymodens spolebånd, snoende sig ned langs den ene dørkarm.
VI HAR ET KÆMPELAGER – KOM SELV IND OG ROD! stod der med fede typer på gesimsen på tværs af bygningen. Hvad kæmpelageret bestod af, fremgik af de øvrige, sirligt håndmalede facadeslogans: VI HAR ALT I BRUGT LÆSESTOF. BØGER – BLADE. NYE OG GAMLE VÅBEN. PLADER – BÅND.”
( … )
”Danmark frigav som den første nation billedpornografien i 1969. Hvorved vores lillebitte land for første og foreløbigt sidste gang siden vikingetiden ændrede verdenshistorien radikalt.
Som alle andre antikvariater med respekt for sig selv i de frivole 70’ere surfede Varebørsen i Skolegade med på pornobølgen. Butikken havde ligefrem et særligt, mindre rum indrettet til formålet – adskilt fra det øvrige, mere sobre vareudvalg med sådan et forhæng lavet af plasticstrimler påklistret strandskaller, som man kunne finde i souvenirforretninger i badebyer langs Jyllands vestkyst …
Forhænget raslede højt, når man gik igennem det. Man kunne ikke bare snige sig ind i baglokalet, uden at Lille Lise og andre kunder tydeligt kunne høre det. Denne lyd afslørede alt, for klientellet vidste udmærket, hvad der gemte sig af unævnelige, utugtige sager bag det …
Denne skabsonanisternes VIP-lounge blev i Varebørsen mestendels frekventeret af midaldrende herrer i overfrakker, der typisk efter en halv eller hel time derinde tumlede ud gennem forhænget med svedperlende pander, flakkende blikke og en stak blade, bøger, smalfilm eller senere VHS-videokassetter i favnen.
Mændene forekom synligt lettede, når Lille Lise diskret høfligt havde taget imod deres pengesedler og pakket deres varer ind i brunt papir, så de kunne slippe ud på gaden og hen til deres biler eller knallerter med kontrabanden. Forhåbentligt uden at blive busted in flagranti undervejs af nogen, som de kendte. Mere frisindede var danskerne dog heller ikke blevet i 70’erne. Især ikke i provinsbyen langt mod vest.
Sammen med en kammerat havde jeg allerede i en endnu yngre alder nervøst trukket et nummer af Weekend-sex for en femmer i en automat foran pornoshoppen tæt på Torvet. Men jeg fornemmede snart, at der gemte sig endnu stærkere, endnu mere bevidsthedsudvidende sager i VIP-loungen i Skolegade.
Baglokalet var som et sugende sort hul, der trak i én på kilometers afstand, når man som dreng sad på cyklen efter skole … med kurs mod antikvariatet ude fra forstaden … Jeg trådte hele vejen støt i pedalerne, oppe på den store klinge, selv med vestenvinden og stanken af industrifisk fra havnen piskende ind i fjæset …
I starten turde jeg ikke engang gå ind bag forhænget, når jeg endelig nåede frem, selvom jeg blev mere og mere besat af tanken. Jeg turde det slet ikke, hvis der var andre kunder til stede, og det var der uheldigvis konstant. For tænk, hvor pinligt det f.eks. ville være, hvis min mormor, der også var stamkunde hos Lille Lise, trådte ind ad døren og så sin lyslokkede engel af et barnebarn stå rødmende oppe ved kassen, klar til at investere sine lommepenge i fedtede, perverse pornoblade!
Der gik i sagens natur tid, før jeg mandede mig op til at gøre det. En sen eftermiddag lykkedes det omsider … Der var ikke én eneste anden kunde i forretningen. Timingen var perfekt. Jeg stod alene og rodede lusket på skrømt i trækasserne med tegneserier, lige ved siden af baglokalet, og Lille Lise var optaget af at sætte bøger ud i vinduet, distræt og nynnende for sig selv …
Det var nu eller aldrig, indså jeg med ét. Jeg overvandt rædslen for ydmygelse (’det dér er da vist ikke noget for dig, lille ven?!’) og stavrede ind igennem forhænget. Forbi the point of no return og ligeglad med, om bestyreren hørte den infernalske raslen …
Alt det nøgne, glinsende kød dérinde i det allerhelligste paralyserede mig nærmest … fra top til tå …. Jeg stod som naglet til gulvet i ruskindsørkenstøvlerne i et endeløst øjeblik, brændende indeni af diffust begær. Indtil forhænget på ny raslede bag mig … som en choklydeffekt i en gusten B-film.
’Nååårh, leder du efter noget bestemt?’ spurgte Lille Lise lavmælt, tæt på mit ene, rødglødende øre: ’Kan jeg måske hjælpe med noget mere specielt i dag?’
Jeg havde svært ved at trække vejret normalt; knastør i munden, feberhed i kinderne og med hjertet hamrende mod ribbenene.
’Njah, øh, jeg kigger mig bare l-l-lidt omkring,’ fik jeg fremmumlet med hæst sprukken overgangstemme. Lille Lise trængte sig ikke på. Der var intet upassende ved situationen, hvor uforståeligt det end kan lyde i nutidige ører. Det var nærmere, som om han uden ord velsignede mig i et initiationsritual, hvorefter jeg havde overskredet en symbolsk grænse; så at sige var blevet optaget i de voksnes rækker.
Den diminutive mand forsvandt ud igennem forhænget og lod mig være i fred. Han pudsede et øjeblik næse hinsides strandskallerne, og denne prosaiske trompetéren blev signal til, at jeg kunne løsrive mig fra trancen. Prosit!
Der var analoge pornoblade i lag på hylderne. Væggene var tapetseret med muterede pikke og gabende lyserøde kusser. Ord som ”ANAL”, ”ORGIER”, ”URIN”, ”LESBISK”, ”NEGERPIK”, ”SPANKING” og ”LOLITATØSER” blussede som neonskilte i en lang, mørk storbynat …
Nogle af udgivelserne havde så klamme forsider, at jeg nøjedes med at lade blikket strejfe dem i brøkdele af sekunder. Eftersom jeg ingen lyst havde til at nærstudere farvefotografier af bønder, der plejede omgang med deres dyr, eller blege mænd med kugleøjne, der optrådte som levende toiletter for kvinder med dårlig mave …
Næste sektion var vel heller ikke ligefrem, hvad jeg havde drømt om, men de mange blade med mænd i clinch med andre mænd fyldte mig retfærdigvis ikke med samme afsky som de dyriske og latrinære. ( … ) Det så unægtelig ud, som om begge parter nød, hvad der foregik, og så måtte dét vel være i orden?
I den tredje kasse i VIP-rummet var der jackpot: Blade hvori mandfolk på forskellig vis ondulerede teenagepiger, der ikke så ud til at være markant ældre end mig. Sådan nogle, der lignede mere erfarne, tungt sminkede udgaver af de minidivaer i 7./8./9. klasse, som jeg gloede længselsfuldt efter til dagligt i min skole. Uden forhåbninger om, at opmærksomheden nogensinde ville blive gengældt.
Jeg formåede at grave et par farvestrålende tryksager frem, som ikke var alt for sammenklistrede af forudgående læseres sekreter. Med dem knuget i svagt skælvende hænder skyndte jeg mig ud og op til kassen. Umådeligt glad for, at Lille Lise ekspederede mig som enhver anden kunde – med pokerfjæs og troldsplint i øjet – uden at komme med bemærkninger endsige give udtryk for, at der var noget forkert ved situationen.
Jeg følte mig som en pænt voksen og mindst fem centimeter højere 12-årig, da jeg trådte ud i skumringen i Skolegade på gummiben efter dette første, men ikke sidste besøg i Varebørsens baglokale … med pornohæfterne indpakket i karduspapir og stuvet ned i en plasticpose …
Det var befriende at indånde den friske luft udenfor, men der var samtidigt en snert af angst for, at samtlige forbipasserende måske kunne se direkte igennem pose og papir med røntgenøjne …
Nerverne faldt da heller ikke helt til ro, før jeg var kommet hjem til parcelhuset i forstaden; før dagens indkøb var blevet smuglet forbi mine forældre i køkkenet og gemt under skibsbriksens ternede madras.”
