Det skal være en oplevelse at gå ud at spise, og dét er det Hos Ingeborg, hvor den gedigne danske mad serveres med humor, personlighed og professionalisme. Der er ingen smalle steder i Kongensgade 22.
– Vil I sidde indenfor eller udenfor? Hvis I vil sidde udenfor, må I bare hente maden selv, for jeg gider sgu ikke ud i det møgvejr!
Selvom vi på to besøg i løbet af få regnvejrsdage Hos Ingeborg hører den samme vits mere end én gang, kan vi alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndene.
I snart fem år har den kække, erfarne vært Jan Sinnbech regeret i restauranten, som han i 2019 overtog fra hele byens bedstemor Ruth Iversen. I vid udstrækning bliver stedet videreført i samme ånd og med samme menukort, men twistet med et par moderne elementer som bøfsandwich (omtales senere!) eller fadøl fra et østjysk mikrobryggeri:
– Jeg er speciel, mine gæster er specielle, og så er vi jo også nødt til at servere noget specielt, lyder ræsonnementet.
Egentlig er Jan Sinnbech en type, som man skulle tro kunne støde en del esbjergensere på manchetterne med sin friske, frække og flabede tone, der ligger tættere på den københavnske stenbro end på den normalt mere træge omgangsform i Sydvestjyllands hovedstad. Hér hvor vi plejer at sige, at tale er sølv, mens tavshed er guld, og hvor vi helst skal vende skråen nogle gange, før vi siger … noget som helst …
Men på en eller anden måde har den meget talende, udadvendte vært overvundet enhver skepsis. Nok især, fordi værkstedshumoren er i orden, selvironien tilstede og bemærkningerne aldrig grove. Hans stil lægger fundamentet for en herligt usnobbet atmosfære. Han byder selv ind med en teori:
– Esbjergenserne kan godt lide to ting. Den ene er hygge. Den anden er ærlighed; at man siger tingene lige ud.
Jan Sinnbech er faktisk ikke københavner, men har arbejdet i restaurations- og nattelivsbranchen derovre i årevis på bl.a. Søpavillionen, ligesom han i en årrække har huseret i det østjyske, f.eks. på Hotel Royal og Turbinehallen i Aarhus samt Torvehallerne og Musikteatret i Vejle.
Mon ikke snarere det er dér – med mange folk under sig – end i fødebyen Ribe, han har lært den kvikke, hurtige replik og muntre kommentar, som han mestrer – og som næsten alle gæster uvægerligt får glæde af? Ofte så snart de træder ind ad døren.
Nu er han herre i huset Hos Ingeborg. En af Esbjergs ældste spiserestauranter – alt efter hvordan man definerer den slags – som første gang åbnede i 1895, men under nuværende navn i 1910. Og som han siger:
– Lad bare Café Danmark og Sand’s slås om, hvem der er ældst …
I en periode fra midt-70’erne blev der udelukkende serveret våde varer i etablissementet, men da Ruth Iversen i 1987 overtog stedet, kom der atter gang i gryder og pander. Det har der været siden, og Jan Sinnbechs version af det historiske sted er ikke mindre populær. Der er ofte 180 serveringer om dagen. 20 i timen.
Restauranten har åbent mandag til fredag 11-20, hvor der oftest er tæt besat omkring bordene i det, der minder om en hyggelig, gammeldags dagligstue med blomstret sofa, stearinlys, gulvtæppe, bløde stole og blomster i sodavandsflasker fra Esbjerg-fabrikken Kosmos.
Vi har i forbindelse med denne artikel besøgt Hos Ingeborg to gange inden for en uge. Første gang fik vi hhv. en Dagens Ret og en Bøfsandwich (efter stærke anbefalinger fra Jan). Anden gang tre håndmadder til frokost.
Karbonade og bøfsandwich
Dagens ret (100 kr.) var under første besøg karbonade med stuvede grøntsager og kogte kartofler. Som altid dér på stedet selvfølgelig en rigelig, rygende varm portion med en stor, perfekt stegt karbonade, der virkeligt smagte af noget – med både saft og salt, umami og substans.
Der er mange teorier om, hvad en karbonade er, og om det er det samme som en krebinet.
Ifølge vores betragtelige erfaring og research er en karbonade en hakkebøf af rent svine- og kalvekød, som ikke nødvendigvis skal paneres. Det var sådan en, der blev serveret.
Kartoflerne var store og velkogte. Svøbt i den opbagte, hvide sovs med masser af ærter og gulerødder. Og sovsen, åh ja, sovsen: Ikke for tyk; ikke for tynd. Nej, tværtimod lind og silkeglat uden antydning af klumper, så man simpelthen ikke kunne lade være med at mose sine kartofler for at få hver en dråbe med. Og det var intet problem at bede om ekstra sovs, som Jan pronto serverede i en lille kande. Nej, der er ingen smalle steder i Kongensgade 22.
Bøfsandwichen (159 kr.) er noget af et kunststykke og ligner ved første øjekast en værdig kandidat til at deltage i den berømte konkurrence om at lave landets bedste af slagsen. Men sådan noget pjat gider man vist ikke rigtigt hos Ingeborg. Det er de daglige kunders ros og anerkendelse der tæller. Og da stedet sidste år fik JV-prisen, Byens Bedste, mødte ejeren ikke selv op i Musikhuset, da han syntes, det var vigtigere at blive på skansen … hos sine gæster!
Bøfsandwichen blev flot serveret på en stor tallerken. Med en tryllekunstners bevægelser overhældt værten bøfsandwichen med fløjlsblød brun sovs. Ikke sauce, vel at mærke, men sovs. Til forveksling lignede burgerbollen nu en forvokset flødebolle, og man nænnede næsten ikke at prikke hul på ’chokoladeovertrækket’.
Hakkebøffen i midten var garneret med et lag af (hjemme)syltede agurker, chunky,hjemmerørt remoulade og den rigtige burgerbolle med sesam (den som ikke engang Bo Bech mener, man kan lave bedre selv). Den luftige bolle og de friske indslag fra de syltede grøntsager gav modspil til fedmen fra bøf + sovs, så den samlede smagsoplevelse hverken blev for tung eller vammel. Det er dansk, og det er dejligt, som en vis flommefed filmkarakter sagde engang. Og nej, det er ikke Hos Ingeborg, man skal spise hver dag, hvis man kæmper med kolesteroltallet!
Den velvoksne bøfsandwich var akkompagneret af de lækreste brasede kartofler. Lavet på den rigtige måde, hvor de er sprøde udenpå og bløde og varme indeni, men hverken brankede eller fedtede. Sådan som man ligesom aldrig formår at få dem tilberedt hjemme i sit eget køkken, blev vi enige om hen over bordet.
Gammeldaws æblekage til dessert (54 kr.): Uhhmm … Den – i vore dage – lidt oversete mormorklassiker slår aldrig fejl. Slet ikke, når den er så god som i Jans stue, med syrlig æblebund, knasende, søde makroner og en rigelig mængde hjemmepisket flødeskum (ikke noget med dåsefløde her!) Prikken over i’et var en teskefuld ribsgele til et sidste pift sødme og karakter.
Vi har således både mætte og tilfredse, da vi gik ud for at ryge i regnen … igen … Efter sådan en omgang på det hyggelige Hos Ingeborg.
Håndmadder til frokost
Tre uspecificerede håndmadder (85 kr.). Smørrebrødets mere beskedne lillebror. Endnu en dansk klassiker, som Fjodor (Pedersen) testede solo til en lidt hurtigere hverdagsfrokost.
Rugbrødet var desværre et småkedeligt fabriksbrød. (Tager jeg beviseligt fejl, så afsoner jeg gerne straffen med en dag som opvasker!) Men bevares – man kan heller ikke forvente alverden af håndmadder, og til denne pris kan man knapt købt en Cocio og en hotdog på tanken nu til dags …
Om samme type rugbrød anvendes til det noget dyrere smørrebrød, vides ikke. Men jo højere belagt smørrebrødet er, jo bedre camouflerer det naturligvis underlaget. Hjemmebagt rugbrød eller i det mindste rugbrød fra en god, lokal bager ville dog gøre en afgørende forskel.
Dagens tre håndmadder var med hhv. flæskesteg, æg og rejer samt kartofler. Om man på andre dage kan være heldig at få mere kød (for det kan vi jo godt lide i Jylland), skal ikke kunne siges, men to skiver kamsteg i passende tykkelse og et stykke knasende sprødt bacon på kartoffelmaden er, hvad kødrationen bestod af. Helt fair i håndmadskonteksten. Derimod var de kun tre (3!) rejer på stykket med ”æg og rejer” ærlig talt i underkanten.
Serveringen var ellers ganske mættende, og der er som sædvanligt gjort noget ud af både anretning, servering og råvarer. Med velkogte æg, dejlig hjemmelavet rødkål til stegen og så tilpas med pynt, at disse HÅNDmadder helst skal spise med … kniv og gaffel …
Uspecificerede håndmadder er som en lykkepose, og mine drømme om leverpostej, rullepølse og roastbeef var måske også en smule urealistiske. Til gengæld er fordelen jo, at man kan blive positivt overrasket. Hvad jeg blev over kartoffelmaden med de perfekt kogte, kolde kartofler anrettet med purløg og hjemmesyltede rødløg. Wauw! En smagsoplevelse, jeg slet ikke havde drømt om – og alt i alt en solid, mættende frokost til en rasende rimelig pris!
Hos Ingeborg, Kongensgade 22, 6700 Esbjerg, Telefon 75 12 00 78. Åbent mandag til fredag 11-20. www.hosingeborg.dk
