Lige pludselig stod Leif i et flammehav på grænsen mellem Kuwait og Irak

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Leif Fogh Jakobsen, 77, er en mand, der har oplevet lidt af hvert i sit liv. Fra havnen i Esbjerg over Korskroen og grænsen mellem Irak og Kuwait. Læs anden del af vores interview her.

Dette interview er en fortsættelse af første del, som vi bragte i går. Læs det HER.

Fire drenge med fut i
– Vi havde en god barndom nær Møgelhøj – tæt på det sted, hvor motortrafikvejen ligger nær Gredstedbro, lyder det fra Leif, der med sine 77 år er den ældste i en drengeflok på fire.

Henning på 71 bor i Vilslev Spang – kendt for sit store engagement i lokalområdet og opførelsen af Åhuset. Kaj (død for tre år siden) var storspiller i Ribe Håndbold Klubs storhedsperiode – kendt som ”jernarm”. Han boede også i Vilslev – og endelig er der Bent (66), som er bosat i Aarhus.

Leif Fogh Jakobsen nyder at fortælle – og historierne er mange gennem et liv, hvor der har været mange interesser og skift mellem jobbene.

– Jeg laver altid det, jeg har lyst til, lyder det fra Leif.

Leif - altid med kasket. Foto: Johnny Tauman.
Leif – altid med kasket. Foto: Johnny Tauman.

Leif fik KOL i 2005
Drengene gik på Kongeådal Skole ved Ribe, der allerede på det tidspunkt satsede på børnenes musiske og kreative evner – og det kan stadig aflæses i dag.

Under samtaler må Leif fra tid til anden rømme sig og hoste lidt.

– Jeg fik meget svær KOL i 2005, men selv om jeg har en lungekapacitet på kun cirka 25 procent, forhindrer det mig ikke i at være aktiv, fortæller Leif og mindes en barndom, hvor moderen havde dårligt hjerte og var flere gange på Rigshospitalet – og fik kunstige hjerteklapper på OUH sidst i 80’erne.

Hun døde i 2002 som 78-årig. Drengene mistede deres far, da han blot var 50. I dag er Leif Fogh Jakobsen 77.

Leif har en hat til enhver lejlighed. Foto: Johnny Tauman.
Leif har en hat til enhver lejlighed. Foto: Johnny Tauman.

Har arbejdet i 19 lande og boet i fire
Samtalen fortsætter omkring uddannelser og erhverv.

Leif gik i en periode på Esbjerg Seminarium – han havde drømme om at undervise, men senere stod han så pludselig på grænsen mellem Kuwait og Irak i forbindelse med slukningen af de store oliebrande i 1991, som fulgte i kølvandet på Golfkrigen – som en af oplevelserne i 30 år inden for olie- og gasindustrien, både on- og offshore.

Det blev til arbejde i 19 lande og bopæl i fire af dem. Men herom senere.

Bestod eksaminer
– Jeg havde nok aldrig fået min eksamen, hvis kravet til fremmøde var som i dag, smiler Leif, der i studietiden fik arbejde hos en anlægsgartner, som stod for arealerne rundt om Esbjerg Seminarium.

– Imens jeg gik og lugede ukrudt, klippede hække og slog græs, kunne jeg se ind til mine medstuderende, som ”bogede” den. Det blev alligevel til eksaminer i HH, Voksenpædagogik og linjefag i dansk.

I de følgende år gjorde Leif komet karriere inden for offshore-branchen – og kom vidt omkring i verden.

Leif har i de senere år kastet sig over kunsten i sit lejede bondehus i Vilstrup ved Gredstedbro. Foto: Johnny Tauman.
Leif har i de senere år kastet sig over kunsten i sit lejede bondehus i Vilstrup ved Gredstedbro. Foto: Johnny Tauman.

Blev direktør i Halliburton
Leif havde allerede på det tidspunkt rettet blikket mod Havnen i Esbjerg, hvor han forsøgte at mønstre på skibene klokken syv og klokken ni. Og det var herigennem, at han fik kontakten med offshore branchen, som jo først for alvor var ved at blomstre.

– Man kan sige, at ”pionertiden” startede i 1974, hvor mit første job var på Ekofisk Oil Field i januar 1975. Det bragte mig også en tur forbi Norge, som havde udviklet en teknik til at stabilisere boreplatformene.

– Jeg arbejdede for firmaet Halliburton, som arbejdede med Olie- og Gas Servicespecialer i 18 år – og blev såmænd også direktør for Danmark og Sverige på et tidspunkt. Lillebror Henning kom også med i firmaet og var værkfører i en periode – efter at være startet som smed og mekaniker, beretter Leif.

Var i Kuwait i 1991
Leif var midt i brændpunktet med de mange oliebrande på grænsen mellem Kuwait og Irak. Jobbet gav muligheder rundt om i verden – og Leif boede bl.a. flere år i Libyen – men var også i Golfområdet efter krigen mellem Kuwait og Irak.

– På et tidspunkt brændte der overalt, da oliebrønde var antændt og eksploderede – og i flere dage så vi ikke solen, da området var indhyllet i sort kvalmende røg, lyder det mellem et par host:

– Ja, det har ganske givet ikke været sundt! Som jeg har nævnt, er min lungekapacitet i dag blot på 25 procent.

Leif har boet i fire lande og arbejdet i 19! Collage: Johnny Tauman.
Leif har boet i fire lande og arbejdet i 19! Collage: Johnny Tauman.

De sidste tre job på arbejdsmarkedet
– Og, ja, så var jeg jo også lige konsulent for Mærsk i en ti-årig periode. Herefter nogle år som indvandrerlærer – inden arbejdslivet sluttede af med at være greenkeeper på Breinholtgård.

Et langt liv med kunst
Leif har udforsket forskellige sider af kunsten – nok til et par artikler mere, men her ser vi nærmere på et af de nyeste skud på rækken af kunstværker. En parafrase, som blev doneret til genbrugsbutikken Mission Afrika i Ribe. Leif Fogh Jakobsen har signeret kunstværket med Lucky Luke, der spiller kort, mens Jolly Jumper går en tur med initialerne Leif Fogh J. under den oprindelige maler A. Holk.

– Jeg er meget tilfreds med min nytolkning af det gamle billede med to figurer fra min yndlingstegneserie om Lucky Luke og Jolly Jumper, lyder det fra multikunstneren.

En stolt kunstner viser et færdigt værk frem. Foto: Johnny Tauman.
En stolt kunstner viser et færdigt værk frem. Foto: Johnny Tauman.

Han forklarer, at det har været en lang proces – når man ser bort fra arbejdet med at skabe de to figurer med akrylmaling.

Det gamle oliemaleri var rigtig godt beskidt af smuds og nikotin, så det skulle først rengøres med kærnemælk. Ja, du læste rigtigt.

– Jeg renser malerier med min egen metode – det er mælkesyren fra kærnemælk, som kan opløse smuds.

Han udvælger et område på 10×10 cm som får kærnemælk – senere bliver det tørret af med vand og får en omgang med hårtørreren.

– Husk at arbejde ind fra de hjørner mod midten, belærer Leif.

EsbjergLiv.dk vil senere følge op med flere beretninger fra multikunstnerens værksted, hvor der er gang i mange projekter: hugning i sten, træskulpturer-/figurer og eksperimenterende malerkunst.

Leif har et inspirerende atelier. Foto: Johnny Tauman.
Leif har et inspirerende atelier. Foto: Johnny Tauman.

Læs også:

Fra hestevognens tid til grøn omstilling: Esbjerg Taxa fylder 110 år

Fotojournalist

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Trommeslager Poul Bjelke Laursen. Foto: Peter Langwithz Smith.
Et stykke Esbjerg-historie med titlen Rock'n'Roll, Hofdogs & Congobajere
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
Flagning på Torvet i Esbjerg i dagene efter befrielsen d. 5. maj 1945. Foto: Frihedsmuseet.
Befrielsesdagen: 80 år i dag
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport

Det sker i Esbjerg

GetImage
Fairywork Drop-in cirkus
500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Steen Holten Lytzhøft har mange planer for sit nye værtshus. Foto: Fjodor Pedersen.
Når en sømand overtager et værtshus
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!