Bro eller tunnel til Fanø? Solcelletønde eller svævebane? Måske kulturhus eller klatretårn? Forslagene til, hvad man efter Esbjergværkets lukning kan bruge skorstenen til, er mange – men ingen er nok realiserbare.

Efter vi i torsdags bragte nyheden om, at den 250 meter høje skorsten på havnen nok ender med at skulle rives ned, er reaktionerne væltet ind. Mange esbjergensere har selvsagt følelser for den markante bygning, der går for at være Esbjergs uofficielle vartegn.

Der er også kommet mange gode forslag til, hvad man kunne bruge skorstenen til, nu da Ørsted har lukket værket på Esbjerg havn.

Niels Jørgen Ladelund Johannesen skriver eksempelvis:

– Hvorfor dog vælte skorstenen? Den kan da snildt genanvendes som en turistattraktion. Den kan blive Esbjergs svar på CN-Tower i Toronto, […] hvor man får en mega-god udsigt over Nationalpark Vadehavet.

Niels Christian Nielsen bringer en gammel traver op, som også tidligere har været oppe at vende på idéplan:

– Der har været forslag fremme om en svævebane til Fanø … Op med elevator, og så ellers bare derudad!

Stinne Berg er lidt i samme boldgade:

– Kunne man ikke lave et fedt klatretårn i stedet? Noget for de unge!

Holger Kirkebys idé kunne måske kombineres med en eller flere af de ovenstående:

Gid de bevarede skorstenen, så kunne de sætte laserlys derop – det kunne være et rigtig fedt vartegn!

Stor skala

Thomas Standrup Behrndtz konstaterer tørt, at det er ærgerligt, han ikke kender en, der snart fylder 30 – for så kunne man bruge skorstenen i stedet for de traditionelle olietønder, man plejer at sætte frem for at markere en pebersvend.

Magnus Højersgaard og Kim Nielsen hælder også til, at man lader kreativiteten komme til udtryk. Hvis nu man lader Henrik Nielsen (ham med gavlmaleriet på Kaktus Pub i Hjerting) bemale den, så ville man kunne se, at man nærmer sig en kulturby, når de frem til i kommentarsporet.

Magnus Højersgaard har også en anden idé:

– Hvad med at lave den til et kæmpe solcelletårn – måske formet som juletræ? Så bli’r vi verdenskendte!

Flere foreslår også, at man lægger skorstenen ned, for så har man den første fjerdedel af en fast forbindelse til Fanø.

Andre påpeger, at DR Radios sendemast vistnok sidder på toppen, hvilket man lige skal huske på inden evt. nedrivning og Lars Buch frygter, at nedrivning af skorstenen vil være ensbetydende med et farvel til ynglende vandrefalke, der er en sjælden art i Danmark.

Michael Præst er meget kontant i sin udmelding:

– Det synes jeg simpelthen ikke er i orden, det tårn er Esbjergs mærke, det har stået der i en evighed og ja, leveret hvad den skal. Der er jo ikke noget Esbjerg uden den, det må bare ikke ske! (at skorstenen skal rives ned, red.), skriver han og fortsætter:

– Så er der fandme mange andre bygninger på havnen, man kan jævne med jorden i stedet for, bl.a. de gamle siloer og andre spøgelsesbygninger!

Er det realistisk med anden anvendelse?

Det korte svar er nej, hvilket Esbjerg Havn også tidligere har udtalt. Det mest sandsynlige er, at hele Ørsted-grunden engang i fremtiden vil blive brugt af firmaer i vindmølleindustrien.

Faktum er nemlig, at skorstenen er beliggende i et såkaldt ISPS-område – det, vi dødelige kalder for “bag Nato-hegnet” – og det besværliggør adgangen.

– Men man kan vel arrangere en shuttle-bus. Man har jo i forvejen guidede busture på havnen, lyder løsningen fra flere håbefulde læsere.

Der er i øvrigt elevator hele vejen op til toppen af bygningen, der er landets tredjehøjeste bygningsværk.

EsbjergLiv.dk mener i øvrigt, at … Skorstenen er det moderne Esbjergs vartegn, et pejlingsmærke for både byen og havnen i det flade, sydvestjyske landskab, der kan ses fra både nord og syd, øst og vest, når man nærmer sig Esbjerg i bil, i tog, i fly, i helikopter eller ombord på et skib. Endda indtil for nyligt et rygende vartegn ovenikøbet, der for mange esbjergensere tillige har fungeret som en vejrhane, der hver morgen lige kunne vise én, fra hvilken retning vinden blæste. Selvom de økogrønne nok ser den som et symbol på en stor, fallisk, forurenende, evigt osende, lodret kæmpecigar, så bliver det vemodigt den dag, den er væk.