Mister Esbjerg jurauddannelsen igen?

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, som går på at rulle aftale om udflytning af uddannelser tilbage, vil i praksis betyde, at Esbjerg mister den højt profilerede jurauddannelse. Lokalt folketingsmedlem er rasende.

Det har været en lang og sej kamp for mange lokale interessenter, at få blandt andet jurastudiet trukket til Esbjerg. Den kamp kan være kæmpet forgæves, hvis det står til landets for tiden største liberale parti, Liberal Alliance, der foreslår at rulle udflytningen og nedlæggelsen af studiepladser i de fire største byer tilbage.

Bag beslutningsforslaget står Sólbjørg Jakobsen, Alexander Ryle, Alex Vanopslagh og uddannelsesordfører Sandra Elisabeth Skalvig (LA). Sidstnævnte argumenterer i dag for forslaget via et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Her skriver hun blandt andet:

– Placeringen af videregående uddannelser skal vælges med omhu. Det indebærer, at der tages højde for, om der kan tiltrækkes et tilstrækkeligt antal studerende til vores uddannelser, om der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft og dygtige undervisere.

Partiet mener, at uddannelse har de bedste vilkår i landets fire største byer, da blandt andet café- og storbyliv tiltrækker unge. Et argument, der dog klinger lidt hult, hvis man kigger på den nyligt udgivne opgørelse fra Studentum, der viser, at faglighed er langt det vigtigste parameter, når unge skal vælge uddannelse. Byliv er faktisk kun vigtigst for 6,6 procent af de studerende, hvis man skal tro undersøgelsen.

EsbjergLiv.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sandra Elisabeth Skalvig for at høre, hvad hun baserer sine udsagn på.

Lokal LA’er: Bedst for landet

Formand for Liberal Alliance Esbjerg, Jan F. Harboe, der stillede op til kommunalvalget i 2021, stoler på, at man landspolitisk gør, hvad der er bedst for Danmark, uagtet at det da ikke vil være optimalt for Esbjerg at miste jurauddannelsen igen:

– Jeg synes da, at det er ærgerligt, hvis Esbjerg skal miste sin hårdt tilkæmpede jurauddannelse igen, ligesom det er for andre provinsbyer, som i givet fald også vil miste uddannelser, men omvendt skal tingene give mening i et større perspektiv. Engang imellem må man se på det store billede, og man kan jo desværre ikke både blæse og have mel i munden samtidigt, siger han.

Han er helt på linje med landsledelsen i denne sag:

– Liberal Alliance har hele tiden ment, at det er en dårlig idé at tvangsflytte uddannelser, så derfor er der som sådan ikke noget nyt i det her, og selvom det for Esbjergs vedkommende lyder godt at man kan sige, at man har en jurauddannelse, så skal der være en mening med galskaben, og jeg er ikke sikker på, det betyder det helt store for befolkningstilvæksten, om man kan tilbyde sådan en uddannelse eller ej, siger Jan F. Harboe.

Socialdemokrat ryster på hovedet

Esbjergs eneste folkevalgte på Christiansborg, Anders Kronborg (S), har været blandt dem, der længe har kæmpet for at trække uddannelser til provinsen og dermed til Esbjerg.

– Jurauddannelsen i Esbjerg er en succes og rigtig mange har ønsket at tage uddannelsen i Esbjerg. Derfor deler jeg heller ikke tankerne fra Liberal Alliance om, at udflytningsaftalen skal trækkes tilbage. Vi skal have flere uddannelser i Esbjerg og ikke færre. Vi skal skabe tryghed om de allerede gode og velfungerende uddannelser, som vi allerede har i Esbjerg, så flere studerende vælger Esbjerg til, siger Anders Kronborg.

Han køber generelt ikke ret mange af argumenterne fra Liberal Alliance, som i debatindlægget i Jyllands-Posten kalder det for ”provinspopulisme” fremfor rationel tankegang at flytte uddannelser og dermed studiepladser væk fra de fire store byer.

– I Socialdemokratiet blev aftalen en realitet på vores vagt, og vi er stolte over, at vi knoklede på for at skabe et Danmark i bedre uddannelsesbalance, siger Anders Kronborg.

Beslutningsforslaget skal behandles i Folketinget allerede på torsdag.

– Jeg forventer, at vi er nok partier til at forkaste forslaget, men det kan blive problematisk for Esbjerg, hvis det er sådan Liberal Alliance vil svinge taktstokken overfor uddannelser udenfor de største universitetsbyer, hvis de får afgørende indflydelse efter næste valg, slutter Anders Kronborg.

Læs også:

Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj
Henrik Larsen er fortsat rektor - nu bare for Syddanske Erhvervsakademi (SEA). Foto: Christer Holte.
Smart Academy og EASV bliver til Syddansk Erhvervsakademi (SEA)
Oliefyr. Genrefoto: David McElwee/Pexels.com.
Udfasning af oliefyr: Store forskelle mellem kommunerne – Esbjerg ligger midt i feltet
LIFE Fondens mobile laboratorium gæstede for nylig Bakkeskolen i Esbjerg, hvor eleverne fik lov at eksperimentere med solceller, sensorer og bioteknologi. Foto: Bakkeskolen.
Esbjerg styrker naturfagene med nyt partnerskab: Naturvidenskab rykker ud af klasseværelset
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Juleglæde på vej: Plejehjemsbeboere får gaver fra lokal fond
Lene med sin seneste bunke politibamser – 1.000 styk på under ét år. Og hun fortsætter næste år. Pressefoto.
Lene satte sig for at strikke 1.000 bamser til et godt formål - og hun gjorde det!
Esbjerg Energy. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Ekspert: Der er krummer i Esbjerg Energy
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage til Danmark i 2026. PR-foto.
Manfred Mann’s Earth Band vender tilbage – Esbjerg får én af to eksklusive koncerter

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!