Esbjerg-profilen fortæller her, hvorfor han valgte at sige farvel til SaiPa Lappeenranta i den finske Liiga og valgte at vende tilbage til Energy igen
Oliver Kjær gjorde det igen i aftes. Spillede en stor hovedrolle i en Esbjerg Energy-kamp.
Han var særdeles synlig sammen med kædekammeraterne Niklas Andersen og Philip Schultz, og var tæt på at afgøre kampen mod Rungsted i overtid, hvor han hamrede et skud på mål, der ramte både stolpe og overligger.
Til sidst var det Oliver Kjær, der satte det afgørende straffeslag på David Grubak i Rungsted-målet.
Dermed understregede den dygtige center, at han igen i denne sæson spiller en hovedrolle for Esbjerg Energy, der kun har tabt en enkelt kamp, siden Kjær erstattede Nick Master, der nærmest ikke gjorde indtryk i det vestjyske.
Men sådan skulle det faktisk ikke have været. Oliver Kjær skiftede inden sæsonen til den finske Liiga-klub Saipa Lappeenranta, der var interesseret i at tilknytte Kjær.
– Det lød da “sygt fedt” og meget spændende. Selvfølgelig forhørte jeg mig omkring klubben og lavede min research. Der virkede til at være fuldstændig styr på tingene, og jeg glædede mig til en anderledes og spændende udfordring, for det var, hvad jeg søgte. Der er trods alt ikke mange danskere i den finske liga, siger Oliver Kjær til Metalligaen.dk.
Uforståeligt
Så Oliver Kjær landede hos SaiPa Lappeenranta, en af de traditionsrige finske klubber. SaiPa har været i den bedste finske række siden 1996, men har aldrig rigtig opnået andet end en enkelt bronzekamp og derudover placeringer i midten og under playoff-stregen.
Wikipedia fortæller om en provinsby med 73.000 indbyggere kun 30 kilometer fra den russiske grænse.
Oliver Kjær fortæller om en by, der virker til at være ældre og meget “russisk-præget”.
Altså ikke et sted, hvor der ligefrem hersker en “international stemning” som for eksempel i hovedstaden Helsinki. Det er også et sted, hvor tingene foregår på finsk. Og kun på finsk.
Det fik Oliver Kjær at mærke i omklædningsrummet, hvor langt den største del af spillerne var og er finske. Derfor så træner Raimo Helminen ikke den mindste grund til at adressere spillerne på andre sprog end finsk.
– Det var jo fair nok. Der sad 22 finske spillere og så mig og en nordmand. Var det et dansk omklædningsrum med 22 danskere og en dansk træner, var det nok også foregået på dansk. Men når du sidder der som et stort spørgsmålstegn, når træneren snakker til spillerne, er det ikke særlig nemt at finde sin rolle på holdet, siger Oliver Kjær.
Succes på isen og opsigelse
Inde på isen gik det glimrende for Kjær, der spillede sig ind på holdet og i gennemsnit fik lige under et kvarters istid pr. kamp.
– Jeg følte mig godt tilpas rent spillemæssigt og følte mig fint tilpas i kampene. Selvfølgelig var der en vis niveauforskel i forhold til Metal Ligaen, specielt mod “de store drenge” fra Tampere og IFK Helsinki, men det var også den udfordring, jeg søgte rent sportsligt. Jeg boede også rigtig fint i en lejlighed ned til den store sø midt i byen, så der var heller ikke noget at klage over, siger Oliver Kjær.
Men trods sportslig succes blev sprogbarrieren det afgørende aspekt, da han valgte at søge tilbage mod Esbjerg.
– Hvis jeg skulle fortsætte min udvikling, stod det klart for mig, at jeg skulle forstå, hvad der foregik. Både i forhold til træneren, men også rent socialt. Det duede ikke, at jeg skulle ende med at grave mig selv ned, fordi jeg ikke forstod noget. Derfor tog jeg beslutningen om at sige op og vende tilbage til Danmark.
– Så jeg gik ind til ledelsen og sagde, at jeg ikke følte mig som en del af tingene og ikke rigtig forstod min rolle på holdet. At jeg var bange for at “rende tør” i det og give op. Det var ikke den fedeste besked at skulle overgive, og klubbens ledelse blev også noget chokeret, men tog det meget professionelt.
En lærerig oplevelse
Så nu er Oliver Kjær altså tilbage i Esbjerg. Det er han godt tilfreds med.
– Mange vil sikkert se på det som et nederlag at vende tilbage efter så kort tid. Men sådan ser jeg det ikke. Det var bare svært med den sprogbarriere, og jeg lærte virkelig meget om mig selv, ligesom jeg blev en stor oplevelse rigere.
– Og nej, jeg er absolut ikke skræmt fra at tage ud igen. Men jeg vil jo helt klart kigge på sproget og muligheden for “det sociale”, hvis jeg skal af sted igen. Havde der været en canadisk træner oppe i Finland, havde det måske også været anderledes, funderer Oliver Kjær.
Mens han boede i Finland, fulgte han med i Esbjerg Energys kampe og holdt kontakten med sine tidligere og nuværende holdkammerater i det vestjyske.
– Der er mange, der taler om en dårlig sæsonstart for Esbjerg, men man skal huske, at der er ny træner, hvilket også betyder, at der er nye roller, systemer og spillere, der skal sættes fast.
– Holdet mistede tre-fire spillere, der lavede plus 50 point. Det skal man også huske. Men nu synes jeg, at arbejdet begynder at bære frugt og man kan se resultaterne begynder at komme med også, siger Oliver Kjær, der har nogle af sine bedste kammerater på holdet i Esbjerg.
Lige nu kører det ganske godt for ham i kæden med Philip Schultz og Niklas Andersen.
– Det er bare to klassespillere. Schultz kender jeg ud og ind. Han arbejder stenhårdt og har en fantastisk “presence” på isen. Man kan altid regne med ham. Samtidig er han bedre end de fleste inde foran kassen. Så supplerer vi op med Niklas. Det er jo ikke for sjovt, at han har spillet fire sæsoner i DEL. Han spiller med et stort drive og har et skud, der er fuldstændig vanvittigt. De to gør det nemt for mig at skøjte rundt inde i midten, forklarer Oliver Kjær.
Han nåede 10 kampe og to assister i Finland, mens han i Metal Ligaen allerede står med 16 point i 11 kampe.
