Grøn Koncert – eller bare Grøn – er en institution. En tradition for mange på tværs af og gennem generationer. Et fast anker i det danske festivallandskab. I år blev det uden mig – men med 17.000 andre esbjergensere.
Kamillete og paracetamol kan helt sikkert noget. Men det kunne have været sjovere med fadøl og festival.
Sådan kan skæbnen ind imellem være lidt skæv i sin timing, men så kan man jo bruge tiden på sygelejet på at tænke tilbage til alle de gange, man trods alt har været afsted til Grøn Koncert.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Og det er da blevet til nogle gange. Langt de fleste som presseakkrediteret. Lad mig også lige benytte pladsen her til at beklage over for de venlige mennesker hos festivalens pr-bureau, som ellers havde ventet at se mig.
For mange – ikke bare i Esbjerg – men også i de syv andre byer, som festivalkaravanen hvert år besøger, har vennegrupper, familier, kollegaer – og artsfæller generelt – opbygget traditioner om at mødes til “morgenkaffe” enten i mødelokalet, dagligstuen eller i kolonihaven, inden kursen sættes mod festivalpladsen – i vores tilfælde Skibhøj i det østlige Esbjerg.
Selvom man, som i mit tilfælde, er på arbejde til sådan en festival, hænger skuldrene lidt lavere end til dagligt, og der er god tid til en hyggesludder med kolleger og gamle bekendte. Og selvom man er nået i en alder, hvor man kun kender halvdelen af kunstnerne på plakaten, ved man jo ikke med sikkerhed, om resten er det rene bræk.
Og det finder jeg heller aldrig ud af. For sådan skulle det bare ikke være i år.
Husker du de grønne pølser, Grøn Rock og Tubby Gold?
Grøn Koncert har efterhånden en ganske lang historie. I Aarhus havde Muskelsvindfonden allerede op gennem 1970’erne arrangeret endagsfestivaler i samarbejde med Tuborg, men officielt begyndte det hele i mit fødeår, 1982, hvor Tuborg forærede en gratis koncert til Dyrehavsbakken i København i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag.
Året efter blev ”gaven”, nu under navnet Grøn Koncert, sendt på landevejen med et andet formål end bare at være en koncert: Fra da af handlede Grøn Koncert – også – om mennesker med muskelsvind, og overskuddet skulle derfor gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne.
Det nye, helt ukendte koncept med gratis koncerter, mange frivillige og det velgørende formål blev fra starten en stor succes. 
I 1984 kom turnéen første gang forbi Esbjerg, dengang på Cirkuspladsen, hvor Nanna, Sneakers og Frede Fup udgjorde lineup’et. I 1985 kom karavanen også – men så skulle der gå helt til 1997, før vi igen fik besøg af Grøn Koncert, hvor det foregik på en mark ved Storebæltsvej i Kjersing. Siden 2000 har det været i Skibhøj.
Men i hvert fald i 1989 var der også en grøn karavane forbi byen. Grøn Rock, som var en slags lillebror til Grøn Koncert, kom forbi. Grøn Rock afvikledes fra 1988 og ti år frem som turnerende koncert i byer, der ikke fik besøg af den store karavane.
Jeg husker Grøn Rock i 1989 fordi det var den første, jeg var med til. Som seksårig sammen med min far, der gav en is til overpris på festivalpladsen ved Gl. Vardevej. “Festivalen” var en endog meget kort fornøjelse, da kun Lars Lilholdt Band og Johnny Madsen optrådte.
Der står intet om konceptet Grøn Rock på Grøn Koncerts officielle hjemmeside, men i hvert fald navnet har levet videre, da sidstnævnte ofte fortsat omtales med førstnævntes navn ude i byen. Hvilket i øvrigt altid har irriteret mig.
Siden 2018 har man i øvrigt forenklet navnet – nu hedder den nuværende endagsfestival officielt slet og ret “Grøn”.
Nogen vil måske huske Tubby Gold – den fiktive countrystjerne fra omkring årtusindeskiftet, der i reklamer forsøgte at sælge Tuborg Guld. Sågar udkom der en hel cd med hans sange, der langt hen ad vejen forherligede vores lille land og ikke mindst den gyldne øl. Tubby Gold gik hurtigt i glemmebogen igen, men for et års tid var han ligeså kult som Polle fra Snave.
Tubby var naturligvis med på Grøn-karavanen i 2001, hvor han blev foreviget på et billede i selskab med min klassekammerat fra gymnasiet og “kollega” fra ungdomsbladet, Troels. Mon Troels har billedet endnu?
Det var første gang, jeg var akkrediteret til festivalen, og backstage havde mig og Troels også fornøjelsen af at møde blandt andre René Dif, som flere gange var henne og låne en lighter af os. Det var vi meget oppe at køre over. Mest fordi, vi anså ham for at være en mindst lige så komisk personage som Tubby Gold …
Fast forward til 2008. Grøn Koncert og partneren Tulip forsøgte sig med et marketingstunt af de helt store, da de lancerede grønne wienerpølser. Og selvom de var mindst lige så (u)naturlige og smagte magen til de røde – så gik de bare ikke ligefrem rent ind! Det var sgu ligegodt for underligt for folk. Om de fik solgt de 1,4 ton grønne pølser, de havde fremstillet, skal jeg ikke kunne sige – men som mange af de artister, der gennem årene har optrådt på scenen, var de lidt af et one-hit-wonder. Tulip forsøgte sig i øvrigt igen på Roskilde Festival fem år senere. Men verden var stadigvæk ikke klar til grønne pølser … 
Kommer Grøn til Esbjerg i 2025?
I år har været et rekordernes år for Grøn-karavanen, der har formået at melde udsolgt i samtlige otte byer allerede langt inden turnéstart. Det er aldrig sket før.
17.000 publikummer i Esbjerg har i dag festet i det grønne, og den tiltrækningskraft har ingen anden festival i disse år. Med den kommunalt støttede Suset Festival, der afholdes tredje weekend i august, har Grøn fået en konkurrent i Esbjerg, hvilket man fra Grøns side ikke har virket ovenud tilfredse med, skal man tro udtalelser i dagspressen.
Men med den publikumsmæssige opbakning, der har været i år, vil det være svært at forestille sig, at koncertkaravanen ikke også skulle komme forbi til næste år.
Grøn har trods alt også den fordel, at den ligger først i kalenderen.
