MOBILVERSION

26. april 2025

Ingen ville have statuetten med hjem, da ny pris blev uddelt

Forvirringen var tæt på total, men inden der går clickbait i den, så lad os konstatere: Årets Verdensmålsdag forløb ganske vellykket og helt efter planen. Altså næsten ...

Forvirringen var tæt på total, men inden der går clickbait i den, så lad os konstatere: Årets Verdensmålsdag forløb ganske vellykket og helt efter planen. Altså næsten ...

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Forvirringen var tæt på total, men inden der går clickbait i den, så lad os konstatere: Årets Verdensmålsdag forløb ganske vellykket og helt efter planen. Altså næsten …

For første gang skulle den nye pris “Årets Verdensmålskæmper” uddeles i Esbjerg i forbindelse med Verdensmålsdagen fredag formiddag, der satte fokus på de 17 verdensmål.

Der var brunch i form af hjemmebagte boller, madruller og overskudsvarer fra Fødevarebanken hos Daghøjskolen Sydvestjylland og Frivillighuset Vindrosen, der deler adresse i den historiske bygning Østbo i Exnersgade 4.

Amerikansk lotteri med præmier fra overflodssamfundet. Foto: Fjodor Pedersen.
Amerikansk lotteri med præmier fra overflodssamfundet. Foto: Fjodor Pedersen.

Dommerkomitéen, bestående af Lene Friis Møller fra Verdensmålshuset Genin, Cecilia Lauridsen fra Esbjerg Hovedbibliotek, Maja Theresia Jensen fra Frivillighuset Vindrosen og Helge Beck fra Daghøjskolen Sydvestjylland, havde nomineret tre potentielle prismodtagere ud fra de mange indkomne forslag.

Sommerliv 2026

Det er særligt Verdensmål nummer 12, der har været i fokus i år. Den lyder på “Ansvarligt forbrug og produktion”.

Poul Sørensen fra Kultur- & Fritidshuset fortalte om, hvordan huset i Skolegade tænker bæredygtighed ind i hverdagen. Foto: Fjodor Pedersen.
Poul Juhl Rasmussen fra Kultur- & Fritidshuset fortalte om, hvordan huset i Skolegade tænker bæredygtighed ind i hverdagen. Foto: Fjodor Pedersen.

Efter oplæg fra de tre kandidater, Kultur- & Fritidshuset i Skolegade, Korn180 i Torvegade og Værftet, der har hjemme på Platformen på Novrupvej, var det op til dagens deltagere at stemme. Imens stemmesedlerne blev gjort op og talt efter, blev der afholdt amerikansk lotteri med præmier til de heldige vindere.

Men da vinderen, modtageren, af prisen blev afsløret, havde vi balladen. Det blev nemlig Korn180, der løb af med hovedparten af stemmerne – men da den socialøkonomiske virksomhed selv har fremstillet den statuette, man ville få som synligt bevis på hæderen, synes de ikke, at de kunne være bekendt at tage den med hjem igen.

Efter lange forhandlinger og mange gode forslag endte det dog med, at man i et større samråd blev enige om at gøre statuetten til en vandrepokal. Hvilket jo i virkeligheden er helt i rette ånd og flugter med Verdensmål nummer 12, der lyder på Ansvarligt forbrug og produktion

Sommerliv 2026
Daghøjskolen Sydvestjylland og Vindrosen inviterede fredag til Verdensmålsdag. Foto: Fjodor Pedersen.
Daghøjskolen Sydvestjylland og Vindrosen inviterede fredag til Verdensmålsdag. Foto: Fjodor Pedersen.

Bæredygtighed starter ved den enkelte

Verdensmålsdagen er ved at udvikle sig til en tradition, og selvom nogle vil mene, at det ikke rykker så meget i det store billede, hvad det enkelte menneske gør, så er det alligevel her ændringerne skal komme fra.

Alle de tre kandidater samt de fleste andre indstillede, ville have været værdige modtagere af den symbolske pris. Hver især gør de noget i dagligdagen, som lever op til Verdensmålene. Fx på Kultur- & Fritidshuset, hvor den forholdsvis nye leder, Poul Juhl Rasmussen, fandt det helt naturligt, at donere overskydende mad fra husets café til genboen i Folkekirkens Hus.

Eller på Værftet, hvor man via deres repair café har kunnet reparere eller genbruge alt fra elektriske husholdningsapparater til gamle cykler – og dermed sparet mange hundrede kilo co2. Hos Korn180 er bæredygtighedstanken også en helt naturlig del af hverdagen, hvor miljøtanken indgår i alt, hvad man foretager sig.

Sommerliv 2026
De nominerede fortalte om deres initiativer, inden dagens deltagere skulle stemme om en vinder af prisen. Foto: Fjodor Pedersen.
De nominerede fortalte om deres initiativer, inden dagens deltagere skulle stemme om en vinder af prisen. Foto: Fjodor Pedersen.

Og netop det at sætte ord og konkrete eksempler på hverdagens bæredygtighed hjælper til at gøre et lidt fluffy og komplekst emne gjort mere forståeligt. Og så handler det om at påvirke hinanden på tværs af institutioner, mennesker og tankegang:

– Jeg kan jo generelt se, at vi inspirerer hinanden med den slags vaner, og at det sætter tanker i gang hos de mennesker, jeg omgås. Så for at få de store firmaer med og få overforbruget bragt ned, skal det komme nedefra; fra en ændret efterspørgsel fra os som forbrugere, siger Maja Theresia Jensen, der har været tovholder på dagen og til dagligt er Fællesskabsvejleder ved Frivillighuset Vindrosen, der er en paraplyorganisation for alle frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune

Maja Theresia Jensen. Foto: Fjodor Pedersen.
Fra venstre ved bordet: Cecilia Lauridsen fra Esbjerg Hovedbibliotek, Lene Friis Møller fra Verdensmålshuset Genin og Maja Theresia Jensen fra Frivillighuset Vindrosen. Foto: Fjodor Pedersen.

– Derfor giver det mening at sætte fokus på os selv, selvom vi som individer måske ikke er i stand til at ændre vores adfærd radikalt og mit eller dit lille bidrag måske ikke ændrer noget i det store billede. Men det er mindsettet og mentaliteten, der er vigtig, så kommer handlingen og forandringen sidenhen.

Kort sagt: Vil vi have de store virksomheder til at ændre mentalitet i forhold til forbrug og produktion, så må vi som forbrugere vise det i vores adfærd og efterspørgsel.


Ditte Nørup (tv) og Mia Hellsten Nissen fra Korn180. Foto: Esbjerg Hovedbibliotek.

Korn180 er en socialøkonomisk virksomhed med unge mennesker, frivillige, up- og recycling, kunst og kultur. Huset er et frivilligt være-værksted, hvor kreative fællesskaber gror. Organisatorisk er stedet en del af KFUM’s Sociale Arbejde.

Korn180 har ifølge deres hjemmeside fokus på fire af FN’s Verdensmål: Sundhed og trivsel, Anstændige jobs og økonomisk vækst, Mindre ulighed samt Ansvarligt forbrug og produktion.

Helge Bech, leder, Daghøjskolen Sydvestjylland. Foto: Fjodor Pedersen.
Helge Bech, leder, Daghøjskolen Sydvestjylland. Foto: Fjodor Pedersen.

LÆS OGSÅ: Verdensmål skal hyldes – og du kan indstille kandidater

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen