Aflad: JydskeVestkysten uddelte i aftes deres årlige kulturpriser ved et stort anlagt show i Musikhuset Esbjerg, selvom det regionale dagblad i dén grad nedprioriterer stofområdet til dagligt. Det vækker minder om Kultur-Brians berømte kanon, mener EsbjergLiv.dk-redaktør.
Det er prisernes tid. Scenen er sat, mikrofonerne testet, champagnen hældt op og den røde løber rullet ud. JydskeVestkysten uddelte i aftes deres kulturpriser for 29. gang. På overfladen lyder det som en prisværdig tradition: en avis, der viser sin dedikation til det lokale og regionale kulturliv i udgivelsesområdet.
Men der er bare ét problem, der giver associationer til fhv. kulturminister Brian Mikkelsens cirka 20 år gamle kulturkanon. Som medlem af en regering, der ikke havde lavet andet end at nedprioritere kulturområdet, skære i støtten dertil og generelt udsulte landets kulturinstitutioner, fremstillede Kultur-Brian sig selv som den alfaderlige kulturforkæmper, da han stolt præsenterede kanonen.
Når JydskeVestkysten uddeler kulturpriser, pynter mediehuset sig ligeledes med lånte fjer – eller som en kulturpersonlighed fra Ribe endda skrev i en kommentar på Facebook: Vasker deres hænder.
To ud af tre finalister ved prisuddelingen har rødder i Esbjerg. Men det var ikke JydskeVestkysten, der besøgte de tre unge revy-gutter fra Spark mig i revyen til deres prøver eller anmeldte Kellermenschs koncert i Musikhuset i løbet af året. Det gjorde – i parentes bemærket – EsbjergLiv.dk til gengæld.
Kultur dør i stilhed, og i JydskeVestkystens spalter er stilheden ofte øredøvende. Hvis man dagligt læser avisens Esbjerg-udgave, må man lede længe efter artikler, der giver plads til kulturen – medmindre der er en endog meget stor snert af kendisfaktor, konflikt, politik eller økonomi iblandet. De store sportsnyheder og lokale erhvervshistorier fylder spalterne, mens kulturen skubbes til marginalerne, ofte reduceret til korte notitser eller eventomtaler i mediekoncernens ugentlige gratisopkog – som Ugeavisen Esbjerg er blevet reduceret til – der hældes ind igennem færre og færre brevsprækker hver onsdag.
Men når den årlige kulturpris skal uddeles, vågner avisen pludselig op til dåd. Med – gætter jeg på – storslåede taler på scenen og massiv dækning i avisen, fremstiller bladhuset sig som kulturens store forkæmper. Men det er som stjerne for en aften. Med et staffage-agtigt show, hvor både konferencier og de fleste optrædende bliver hentet ind fra … København (?).
Kultur er mere end glitrende prisuddelinger. I Esbjerg blomstrer kulturlivet: fra teater og kunstudstillinger til musikfestivaler og litteratur. Bag dette liv står passionerede ildsjæle, professionelle som amatører – der arbejder utrætteligt for at skabe oplevelser og udvikle lokal identitet, som føler sig oversete 364 dage om året af byens og regionens store dagblad.
Jeg forstår udmærket, at man som nomineret, alligevel dukker op til festivitassen i landsdelens smukkeste kulturhus. Ikke mindst, når der er 50.000 kroner på højkant – som Kellermensch i øvrigt fortjent indkasserede i år. Men desværre er der – som jeg forstår det – kun plads i spotlightet til tre finalister – og én vinder.
Så for mange af de kulturaktører, JydskeVestkysten forsøger at tage under vingerne, betyder den daglige mediedækning meget mere end en årlig prisoverrækkelse. JydskeVestkysten har i mange år haft de facto-monopol på at udgive avis her i byen og en unik platform til at understøtte kulturlivet, men når kulturen kun kommer i fokus ved prisuddelinger, klinger det lidt hult.
Det er desværre ingen hemmelighed, at det selv på de største og mere eller mindre statsfinansierede medier er clicks, der afgør hvilke historier, der bliver bragt. Kulturstoffet trækker sjældent de store læsertal sammenlignet med breaking news, konflikthistorier eller sport. Det kan jeg selv skrive under på.
Men EsbjergLiv.dk opstod – alligevel – netop, fordi dækningen af kulturlivet i byen synligt var blevet nedprioriteret gang på gang af chefredaktionen hos JydskeVestkysten. Der var plads til os, og når vi deltager i ferniseringer på kunstmuseet, kulturdag for børn på fiskerihavnen eller litteraturfestival, så kan vi få det for os selv. Og det har vist sig, at der rent faktisk er læsere til det stofområde, og selvom de måske er få i forhold til andre områder, ser vi det som et ansvar. Og noget som er med til at underbygge Esbjerg som kulturby. For hvis ingen skriver om kultur, så findes den ikke i den kollektive, lokale bevidsthed.
Desværre er vores ressourcer meget knappe, og det er umuligt at prioritere alt. Vores store mål for næste år må være at vinde JydskeVestkystens kulturpris på de føromtalte 50.000 og på den måde få kanaliseret en lille bitte dråbe af Jysk Fynske Mediers millionstore årlige mediestøtte over til os – et lokalt onlinemedie, der gerne skriver om dem, som de uddeler priser til …
Spøg til side. Det er en fin idé med kulturpriser, men de bør være en naturlig forlængelse af en avis’ engagement i kulturen – ikke en erstatning for det. Og måske gav det mere mening for 29 år siden, hvor den redaktionelle prioritering var anderledes end i dag.
Hvis JydskeVestkysten virkelig ønsker at hylde kulturen, må de starte med at være til stede. Dæk kunstudstillingerne, omtal de lokale børneteaterforestillinger, og skriv om de mange musikere, der gør det så godt i ind- og udland. Vis et oprigtigt engagement i det kulturliv, I påstår at hylde.
Eller endnu bedre: Bliv for vores skyld endeligt ved med at blive væk – men uddel dog en erhvervspris eller noget andet i stedet for.
