Jeg har aldrig været skater. Jeg har aldrig gået i Vans-sko, Nike-sneakers eller Carhartt-sweatshirts. Jeg har faktisk aldrig lagt så meget som én krone hos Collabo – streetwear- og skateshoppen i Smedegade, der drejer nøglen ved månedens udgang.
Derfor kan det jo virke hyklerisk, at jeg nu begræder lukningen af netop denne butik. Helt personligt mister jeg jo ikke noget.
Kundegrundlaget er åbenbart blevet for lille. Paradoksalt nok i en tid, hvor skater- og streetkulturen aldrig har været større eller interesseret flere, end den gør netop i disse år. Godt hjulpet på vej af Game Street Mekka; det fantastiske skatecenter, der åbnede for ret præcist ni år siden på den gamle DSB-remisegrund i Nørrebrogade.
At butikker lukker i flæng er blevet hverdagskost. Gudskelov åbner næsten lige så mange. I 2024 åbnede faktisk rigtigt mange. Og er det så ikke fint nok?
Nej, ikke helt, for vi får aldrig en specialiseret butik som Collabo tilbage. En selvstændig, lokaldrevet butik, hvor nye, unge skatere kan gå hen for at få råd og vejledning og lov til at prøve sig frem, inden konfirmationsopsparingen eller lærlingelønnen spenderes. Vi får aldrig en lokalforankret butik med et lignende udvalg med samme ekspertise, engagement og serviceniveau. Esbjergs butiksudbud bliver fattigere.
Måske vi får en Basic & Jones eller Jack & More mere. Eller en tredje butik med stangvarer eller billigt make-up (måske endda ejet af en international kapitalfond, der “betaler” deres skat i Luxembourg), så det bliver endnu sværere at skelne vores strøggader fra Hernings eller Horsens’.
Forstå mig ret: Kædeforretninger og cafékæder er yderst velkomne, hvis de vil fylde nogle af de tomme huller i handelsgaderne ud, og deres serviceniveau og engagement kan også være i top – men hver gang en lokalejet butik lukker, så rammes et bedrøveligt point of no return.
At pege fingre kan være svært. Er det udlejerne, der er for grådige og sætter huslejen for højt? Er det nettet og de millioner af muligheder, Zalando og Boozt? Er det parkerings-appen? Er det de unge, der er opflasket med en discountmentalitet af en forældregeneration, hvor man står sig selv nærmest?
Der er ikke et entydigt eller eviggyldigt svar. Måske vi om 20 år kun bruger bymidten til at mødes til festugen og den slags halløj. Måske vi vitterligt er på vej fra købsstad til mødestad, som byplanlægger og professor Jan Gehl talte om, da jeg i efteråret hørte ham, da han besøgte Esbjerg. Måske løbet for længst er kørt og alverdens indsatser for at man skal handle lokalt dybest set er nyttesløse.
Det bestemmer vi i sidste ende selv.
Måske man kunne opfordre flere helt unge til kun at ønske sig ting, der kan købes i en fysisk forretning i Esbjerg, som min vens niece på 15 gjorde til jul?
Der sker i hvert fald ikke noget ved at spørge din lokale butik, om de kan få en vare hjem, du måske har forelsket dig i på en udenlandsk netbutik. Så har du også et sted, hvor du med god samvittighed og rettigheder i ryggen kan henvende dig, hvis du har spørgsmål eller problemer med varen. Personlig service, som vi kaldte det i gamle dage.
